Midterholdet Saint-Etienne scorede efter små ti minutter, og det blev startskuddet på en målrig og underholdende affære mod førerholdet Bordeaux.
Førerholdet i den bedste franske række Le Championnat, Girondins de Bordeaux, skulle i aften op imod midterholdet Saint-Etienne, som skulle vise sig at komme flot fra start.
Opgøret var blot syv minutter gammelt, før Saint-Etiennes Fernandez kunne sparke hjemmeholdet i front, og blot en lille halv time efter fik holdkammeraten Ilan fordoblet føringen.
Bordeaux havde mest boldbesiddelse, men det hjalp ikke gæsterne meget, da holdets enlige angriber David Bellion ikke gjorde meget væsen af sig på toppen.
I midten af anden halvleg fik udeholdet reduceret, da Jussie scorede på straffespark. I de døende sekunder slog Payet sejren fast, da han scorede til 3-1, hvilket også blev kampens slutresultat.
Resultatet betyder, at Bordeaux fik brudt deres statistik på 22 ubesejrede kampe i træk, mens de også satte point til i toppen, hvor Lyon har mulighed for at overtage førstepladsen, hvis de vinder i aften på udebane mod Lens. St. Etienne ligger nu på 12. pladsen med ti point på kontoen.
Skriv et svar