Наши партнеры

Menu



Barcelona håber på Laudrup og Laudrup

Spansk fodbold

Barcelona ønsker at hente Michael Laudrups sønner, Andreas og Mads, til klubben på prøveophold.

Michael Laudrup spillede i starten af 1990’erne i Barcelona og opnåede heltestatus i klubben. Begejstringen for danskeren faldt dog betydeligt efter han skiftede til rivalerne Real Madrid, men den danske kreatør huskes stadig som en af de helt store i klubben.

Klubben håber på at de to knægte kan gå i faderens fodspor, og folde sig ud i Barcelona-trøjen.

Derfor har klubbens sportsdirektør, Aitor Beguiristan, kontaktet Laudrup, for at forhøre sig om muligheden for at aftale et træningsophold med hans to sønner, Andreas og Mads.

”Beguiristan har selv ringet til både mig og Michael for at høre om det kan lade sig gøre. Barca

har holdt øje med drengene og synes at deres udvikling og niveau er som håbet. Derfor vil de gerne have dem ned, for de ser en potentiel fremtid for dem begge i Barcelona,” fortæller Michael Laudrups agent, Bayram Tutumlu, til TV2 Sporten.

Den yngste søn, Andreas, spiller som amatør i Lyngby, og kan derfor frit tage til Catalonien på træningsophold, mens Mads, der er på kontrakt i FCK, først skal anmode om klubbens tilladelse. Dette bliver dog ikke noget problem, mener Tutumlu.

”Jeg har før besøgt Flemming Østergaard. Han er en meget professionel mand og min personlige ven. Så jeg er sikker på at det nok skal kunne lade sig gøre, hvis både familien Laudrup og FC Barcelona ønsker det,” siger agenten.

Tutumlu afslører at Barcelonas ærkerivaler Real Madrid, ligeledes ønsker at se nærmere på de to spillere, men agenten regner med at Michael Laudrup vælger at sige ja til Barcelonas anmodning.



Kommentér

En kommentar til “Barcelona håber på Laudrup og Laudrup

  1. Peter Bruun siger:

    En udemræket artikel, men hvis man er fan af klubben, vil man som det første se rødt og eksplodere i vrede, hvis man ser beskrivelsen af farverne på dragten. det er en lækker detalje at trøjen er stribet, men når så farverne er forkert beskrevet, så hjælper det ikke. Jeg skal da gerne indrømme at i en hvis lys kan de virke sorte, men farverne er altså blå / mørkeblå og gul. ikke sort.

    en god neutral artikel, dog er jeg ærgelig over hvor lille en beskrivelse der om holdet, når nu resten af artiklen er virklig godt beskrevet. den kommer godt rundt og konklusionen er meget rammende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu