Atlético Madrid tog i dag imod Osasuna, på Vicente Calderon, i holdenes første opgør i Copa Del Rey.
Atléticos mexicanske manager Javier Aguirre, har for nylig udtalt at holdets hjemmebaneform bekymrer ham. I dag skulle de så prøve at bryde den forbandelse der tilsyneladende ligger Vicente Calderon.
Atlético Madrid lagde ud med højt tempo og godt pasningsspil i første halvleg. Selvom de havde 68% af spillet, formåede de ikke at skabe det store. Deres største chance blev en god 1-2 mellem Agüero og Torres, hvor Agüero fik prikket den forbi Ricardo, men desværre også forbi målet. Agüero fik også nogle knubs med på vejen. Osasuna blev så at sige udspillet i første halvleg, men de formåede alligevel at slutte af med en føring på 1-0. Scoringen kom efter 36 minutters spil, hvor Pierre Webo dukkede op og udnyttede Zé Castros svage opdækning. Dette var dog Osasunas eneste reelle målchance, og Atlético styrede stadig spillet.
Rojiblancos gjorde ikke situationen nemmere for sig selv, da Pablo Ibañes i det 48. minut kastede sig ud i en hovedløs tackling, der resulterede i direkte rødt. Kendelsen var måske en anelse hård, men sådan er fodbold. Der gik en del minutter før Atlético formåede at få styr på spillet, da Osasuna stod langt tilbage på banen, og prøvede at holde på bolden. ’Kun’ Agüero og Fernando Torres begyndte dog at vise gode takter, og Torres blev også manden der reddede Atlético. Efter 73 minutters spil, så man Perea løbe ned af højrekanten. Her fik en kontrol over bolden, og smækkede den ud til venstre side, hvor Torres stod klar. Han tæmmede elegant bolden, løb forbi en forsvarsspiller, og hamrede, lige uden for feltet, et kanonskud forbi Ricardo. Atlético gav alt hvad de havde i det sidste kvarter, men da de var en mand i undertal, slap kræfterne hurtigt op. Specielt hos El ’Kun’ der var blevet udsat for en del hårde tacklinger i kampens løb.
Med det uafgjorte resultat skuffede de igen deres fans på hjemmebane, da de burde have lukket kampen før. Det er det samme mønster i hver kamp, hvor de starter som lyn og torden i første halvleg, men simpelthen ikke for skabt noget rigtig farligt. I slutningen af halvlegen sover forsvaret og modstanderholdet bringer sig foran. Denne onde cirkel skal brydes hvis deres drøm om Champions League fodbold, skal gå i opfyldelse.
Skriv et svar