Наши партнеры

Menu



Atlético fortsætter jagten på forstærkninger

Spansk fodbold

I går var der massive rygter blandt alle medier, der påstod at Forlan og Riquelme blot var en hårsbred fra at skifte til den spanske hovedstads-klub, men Atlético er ikke tilfredse endnu.

Nu skulle de eftersigende have klargjort et bud på Liverpools spanske midtbanespiller Luis Garcia, der en tidligere Rojiblanco-spiller.

Ifølge Marca skulle Atlético have lagt ud med et forholdsvist beskedent bud på omkring 40 mio. kr., for spilleren, der selv nærer et ønske om at vende tilbage til Madrid-klubben.

”Lige nu er Liverpool i mine tanker, men jeg drømmer om at vende tilbage til Spanien en dag – ikke til Barcelona – men til Atlético Madrid,” skulle spilleren have fortalt de spanske medier.

Der har kørt rygter om, at Luis Garcia skulle indgå i en byttehandel med Fernando Torres, der står højest placeret på Benitezs ønskeseddel, men Atlético har i dag nedspillet rygterne om Torres’ afgang til ’The Reds’, og forsikret, at der ikke er nogle forhandlinger i gang, og at Luis Garcia-handlen er uafhængig af Torres’ situation.

Luis Garcia er dog ikke den eneste Atlético har i kikkerten. Los Colchoneros skulle også planlægge at byde på Portos Ricardo Quaresma, som de blot var et par underskrifter fra at hente i januar. Atlético vil byde på den tidligere Barcelona-spiller, når de har afsluttet handlerne med Forlan og Riquelme.

Porto kræver dog omkring 170 mio. kr. for den portugisiske landsholdsspiller, men Atléticos bestyrelse er overbeviste om, at de sagtens kan få pruttet prisen lidt ned.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu