
Den brasilianske angriber, Fred, vil gerne have sin kontrakt med Lyon revet i stykker, da han ikke er tilfreds med at sidde på bænken hos de mangedobbelte franske mestre.
Den brasilianske angriber har været meget skadet i perioden hos Lyon, men når han endelig har været klar, har han ikke fået chancen fra start. I denne sæson har han stået i skyggen af Karim Benzema, der begejstrer mange i Frankrig. Fred vil også gerne have chancen for at komme tilbage på det brasilianske landshold, og derfor vil han gerne have løbepas et halvt år før tid.
“Da jeg ikke spiller regelmæssigt, har jeg bedt præsidenten om at få revet min kontrakt i stykker. Mit mål er at komme til VM i 2010, men uden kampe er det svært. Jeg kan ikke vise mig frem på ti minutter hist og her, og derfor vil jeg væk,” siger Fred til den franske radiostation RTL.
Fred kom til Lyon i 2005 fra Cruzeiro i hjemlandet.
Skriv et svar