Christian Abbiati har nu mulighed for at blive hos Torino, efter at have afvist diverse tilbud fra Spanien.
Abbiati, der ejes af AC Milan, var i sidste sæson lånt ud til Torino, og hans stabile præstationer som sidste skanse, har tiltrukket interesse fra Spanien – nærmere bestemt Atlético Madrid og Levante.
En mulighed var også at AC Milan valgte at hente Abbiati tilbage til San Siro, men nu overlader de spillerens skæbne til ham selv.
”Milan har udtalt, at Abbiati selv kan afgøre sin fremtid. Jeg tror, han gør det i denne uge, hvor valget står mellem Torino og tilbud fra spanske klubber,” fortalte generaldirektør Ariedo Braida til Channel4.com.
”Hvis Abbiati vælger Torino, så bliver han hos dem. Jeg ser intet problem i at forlænge lejeaftalen.”
Skudstopperen ønsker ikke at spille andenviolin i forhold til Dida, og har derfor spillet de to sidste sæsoner i Torino – først hos Juventus og derefter Toro.
”Så vidt vi ved, var forhandlinger med Abbiati og hans agent en fornøjelse,” lød det fra Stefano Antonelli.
”Forhandlinger var konstruktive og positive. Jeg fik fornemmelsen af, at Abbiati har fuld forståelse for vores behov, men også vores ambitioner og forslag. Jeg snakkede med en spiller, der var ivrig for at fortsætte hans Torino-eventyr.”
Den snart 30-årige Abbiati har haft 4 optrædener for det italienske landshold.
Skriv et svar