Fulde navn: Michael Laudrup
Født: 15. juni 1964
Landskampe/mål: 104 (37)
Verdensmesterskaber: Ingen
Europamesterskaber: Ingen
Klubber: KB, Brøndby IF, Juventus FC, S.S. Lazio, FC Barcelona, Real Madrid, Vissel Kobe, Ajax Amsterdam
Kampe/mål i alt: 479 (121)
Klubtrofæer:
Juventus FC: Serie A – 1986. VM for klubhold -1985.
FC Barcelona: Primera Division – 1991, 1992, 1993, 1994. Spanske Pokalturnering – 1990. Spanske Super Cup – 1991, 1992. Champions League – 1992. Europæiske Super Cup – 1992.
Real Madrid: Primera Division – 1995.
Ajax Amsterdam: Æresdivisionen – 1998. Hollandske Pokalturnering – 1998.
De første år
Michael Laudrup blev født på Frederiksberg. Han er søn af den tidligere danske landsholdsspiller Finn Laudrup. Michael Laudrup startede med at spille ungdomsfodbold i Vanløse, og kom også forbi både Brøndby IF og KB, inden han i 1980 startede med at spille seniorfodbold i KB. Efter to år der, skiftede Laudrup til Brøndby, hvor han var i en enkelt sæson inden turen gik videre til udlandet og Juventus.
Den italienske klub lejede imidlertid Laudrup ud til S.S. Lazio i to sæsoner, hvorefter han vendte tilbage for Juventus, og spillede der indtil han drog til Spanien, for at spille for storklubben, FC Barcelona i 1989.
Gennembruddet i Spanien
Det er nok for sin tid i spansk fodbold, Michael Laudrup er mest kendt. Han nåede at vinde fire spanske mesterskaber med Barcelona. Derudover vandt han også Den Spanske Super Cup to gange, Den Spanske Pokalturnering, den store internationale turnering, Champions League, samt den Europæiske Super Cup en enkelt gang med den catalanske storklub, inden han skiftede til konkurrenterne, Kongeklubben, Real Madrid.
I Real Madrid spillede han i to sæsoner, og han nåede at vinde den bedste spanske liga, Primera Division, en enkelt gang, inden han skiftede til den japanske klub, Vissel Kobe. Her spillede Laudrup blot en enkelt sæson.
Endestationen i karrieren
Efter det korte ophold i Japan tog han til hollandsk fodbold, hvor han sluttede sin karriere i Ajax Amsterdam, med en sæson, hvor han spillede 21 kampe og scorede 11 mål. Han var samtidig med til at sikre Ajax det hollandske mesterskab.
Landsholdet
Udover storklubber i Europa, har Laudrup også repræsenteret det danske landshold. Han debuterede på sin 18-års fødselsdag, og opnåede 104 landskampe, hvori han scorede 37 mål. Den sidste landskamp spillede han i kvartfinalen ved Verdensmesterskabet i 1998 mod Brasilien.
Tiden efter bolden på banen
Efter Michael Laudrup stoppede sin aktive karriere, hentede den danske landstræner, Morten Olsen, ham ind som hjælpetræner for det danske landshold. Denne rolle havde han et par år, inden han blev ansat som cheftræner for sin gamle klub Brøndby IF. Laudrup nåede i Brøndby at vinde landspokalturneringen to gange, samt danmarksmesterskabet en enkelt gang i 2005. I 2006 valgte Laudrup at stoppe i Brøndby, for at holde en pause fra trænergerningen.
I sommeren 2007 blev han præsenteret som ny træner i den spanske klub Getafe, hvem han fortsat står i spidsen for den dag i dag. Michael Laudrup var en stor dansk spiller. Dette fik han en pris for i 2006, hvor han blev kåret til Danmarks bedste fodboldspiller nogensinde.
Skrevet af Pernille Nielsen.
Desuden en fed stime i Spanien, med 4 gange mester i streg for Barcelona, hvorefter han skifter til Real Madrid, som så overtager tronen 🙂