Menu



Manchester United: Er vi med igen?

Skrevet af Kenneth Thygesen

Felipe Scolari blev manden.. Manden som førte Chelseas imponerende hjemmebanestatistik over styr. Efter flere års ”killing-spree” på hjemmebane, hvor selv de største hold i Premier League er blevet fejet af banen, måtte de blåklædte Chelsea-drenge i slutningen af oktober indkassere et uventet hjemmebanenederlag til rivalerne fra Liverpool.

Chelseas præstationer i ligaen i de efterfølgende kampe var dog ikke særligt nævneværdige set med røde briller. Sejre på henholdsvis 3-0, 5-0, 2-0 og 3-0 var tegn på, at Chelseas hjemmebanefuser mod Liverpool kun var en engangsoplevelse. Men men men. Upåagtede Newcastle, som har positioneret sig i den nederste del af tabellen det meste af indeværende sæson, formåede at spille 0-0 på Stamford Bridge, inden Arsene Wengers mandskab fra Arsenal slog de blå bysbørn med 2-1 ugen efter – også på Stamford Bridge. Forspringet til United er indsnævret, og er nu kun nede på fem point, hvor De Røde Djævle naturligvis har en kamp i mente.

Ligaens foreløbige førerhold fra Merseyside er efter en glimrende sæsonstart – den bedste i mange år – så småt begyndt at vise de manglende kompetencer, som kræves for at være i toppen af Premier League. Den tredje nulløsning på hjemmebane for Liverpool blev en realitet, da West Ham i starten af december hev et point med hjem til London. Troen på egne evner er ganske vist opblomstret i Beatles-byen, men i de seneste fem kampe er der tilsyneladende kommet alvorlige ridser i lakken for Rafael Benitez’ dukse. I skrivende stund er det blevet til sølle to sejre i de seneste fem kampe, hvilket er noget sløvt som førerhold, og med to svære udekampe i vente indenfor de næste uger bl.a. på Emirates Stadium i Arsenal samt på St. James Park i Newcastle, er der udsigt til yderligere pointtab.

Spekulationerne om rivalernes mulige pointtab er en sag. Vores eget spil er en anden sag. Det er efterhånden ved at være en årrække siden, at Uniteds spil har været så fantasiløst og forudsigeligt. Jovist, vi har – med mellemrum – spillet gode kampe med kreativitet og effektivt på topniveau, men gnisten fra de to foregående sæsoner er lidt væk, som jeg ser det. Men hvad er grunden til min tvivl?

Statistisk set er målene fra sidste sæson nøjagtig ens på nuværende tidspunkt i Premier League. I skrivende stund har vi efter 14 kampe også i denne sæson scoret 26 mål. Cristiano Ronaldo stadig med i toppen af topscorerlisten – på en delt andenplads – på otte scoringer, så at tale om hans manglende kvaliteter i forhold til sidste sæson holder ikke helt (endnu). Owen Hargreaves, Wes Brown og Paul Scholes er ude med skader, men på trods af fraværet fra de tre engelske spillere har vi formået at kravle os op ad tabellen. En anden indikation på, at min tvivl er lidt unødvendighed findes i, at vores mesterskabsrivaler fra Chelsea (som jeg ser som den største trussel) i foråret skal spille på udebane mod Arsenal, Liverpool og naturligvis United. Det er på ingen måde ni sikre point, tværtimod. Dertil hører det så med, at Chelsea har hentet sejre i 9-10 udebanekampe i træk, men situationen er altså en anden, når man står overfor 76.000 på Old Trafford end på Britannia Stadium i Stoke.

Sir Alex Fergusons mandskab har klaret de sværeste kampe so far, hvilket dog ikke har givet den forventede pointhøst, men ikke desto mindre er United nu i den fordelagtige position, at de tre rivaler fra The Big Four kommer på besøg på Old Trafford i foråret. Det er et kæmpe plus i min bog.

Det sidste modargument for min tvivl findes i det hektiske engelske juleprogram, som dog er skåret lidt ned i år. Der bliver ofte tabt point i julen, men for Uniteds vedkommende er juleprogrammet ganske enkelt overkommeligt med kun to kampe i juleperioden: ude mod Stoke og hjemme mod Middlesbrogh. Chelsea derimod har et noget sværere program med tre kampe på seks dage – bl.a. på Goodison Park mod Everton.

Det lysner forude for United-holdet, og måske bliver 08-09-sæsonen ikke så forkrampet og titelløs, som flere eksperter meldte ud efter den katastrofale sæsonstart. Derudover – til trods for min mindre kritik af Paul Scholes i den sidste klumme – er hans tilbagevenden midt i december stadig et vigtigt skridt i den rigtige retning. Jeg tror på United, selvfølgelig gør jeg det. – og hvem ved? Vi er måske alligevel med igen.

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.



Kommentér



Top-menu
Menu