Menu



Dommerstrukturen og dens forskelligheder

SAS Liga-dommere set i lyset af dommerstrukturen i omverdenen

– en artikel til diskussion

Dommere har altid været et udskældt folkefærd, hvad end man spiller i serie 6 eller på højeste niveau, men i den senere tid har dommernes præstationer i den danske SAS Liga været i ekstra fokus, da der har været flere tilfælde af tvivlsomme kendelser samt mangel på kendelser. Vi er alle selv fantastiske dommere, når vi sidder hjemme i sofaen eller på tribunen, men hvad er det egentlig for nogle herrer, der dømmer og hvad har de af ”baggrund” for deres vurderinger?

I denne sæson, 07/08, har DBU 13 dommere til rådighed til rundens seks kampe. Nedenstående er de listet i henhold til deres uddannelsesniveau:

• Claus Bo Larsen (FIFA Top Class Referee)

• Nicolai Vollquartz (FIFA Category 1)

• Anders Hermansen (FIFA Category 3)

• Michael Svendsen (FIFA Category 3)

• Peter Rasmussen (FIFA Category 3)

• Thomas Vejlgaard (FIFA Category 4)

• Emil Laursen (FIFA Category 4)

• Henning Jensen

• Henrik N. Kragh

• Henrik Priegel

• Jesper Overgaard

• Lars Christoffersen

• Michael Johansen (ny)

For at for en forståelse og et indblik i dommernes rang kan man se nedenstående billede.

Som det fremgår af oversigten, er det ikke bare lige at blive udnævnt til ”FIFA Top Class Referee”. Dette kræver en del uddannelsesforløb og masser af erfaring på banen. En nærmere forklaring af de enkelte uddannelser vil ikke blive gennemgået i denne artikel, da der forefindes en omfattende beskrivelse af hver enkel uddannelse.

Men det betyder, at vi i den danske liga har 2 topdommere, nemlig Claus Bo og Vollquartz. De dommere, som ikke har FIFA-betingelse, har betegnelse af at være Elitedommer under DBU. De danske dommere for et honorar pr. dømt kamp, men slet ikke nok til at det er noget man kan leve af, hvorfor de ved siden af deres dommererhverv har en anden beskæftigelse. Godtgørelsen for dommere/liniedommere er som følgende:

Dette er facts, men så stopper det også og en masse spørgsmål presser sig på, som fx:

• Er der nok dommere at vælge imellem?

• Gør en lang uddannelse dommerne bedre?

• Er der et ordentligt sanktionsapparat omkring væsentlige fejl fra dommerne?

• Burde dommerne være fuldtidsprofessionelle?

• Er der andre alternativer til den nuværende dommerstruktur?

Antal dommere og sanktionsmuligheder

Spørgsmålet om hvorvidt der er nok dommere, er meget svært at svare på. Umiddelbart må man formode, at 13 er et passende antal til seks kampe pr. runde, men hvis man ser det i lyset af evt. sanktionsmuligheder, og hvis man samtidig skal have et fornuftigt rotationssystem med de enkelte dommere, kan det være i underkanten. Dog har DBU mulighed for, at hive dommere op fra den underliggende division i tilfælde af mangel.

Sanktioner mod dommerne i de danske ligaer anvendes dog ikke i særlig høj grad, ikke for at sige slet ikke, hvilket kan være et problem. Dommerne kan derved i princippet dømme som det passer dem, og så alligevel ikke, for spillerne, pressen og fansene er konstant over dem, når tvivlskendelserne falder, at nogle fans decideret kommer med trusler mod dommerne er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt og bør have en konsekvens.

I England er der dog en konsekvent for den enkelte dommer, hvis fejlene er for alvorlige og endvidere hvis den enkelte dommer gang på gang fejler i hans præstationer. I første omgang vil den enkelte dommer ”få fri” i de efterfølgende runder – en form for karantæne, hvorefter han kan vende tilbage med fornyet styrke.

Gentager de dårlige præstationer sig, er konsekvensen dog langt mere alvorlig for den enkelte dommer, da han derved bliver frataget retten til at dømme i den bedste liga. Han bliver simpelthen degraderet til at dømme i lavere rangerende ligaer.

Dette lyder meget fornuftigt, men alligevel er der en fejl i ”dommersystemet”. Hvis en dommer med licens til at dømme i de europæiske turneringer, bliver degraderet i den nationale liga, så har dette ingen konsekvens i de europæiske turneringer. Det er meget uforstående for mig, at en dommer, som gentagende gange har fejlet på dine nationale baner – fortsat kan dømme internationale kampe på højeste niveau. Dette er sket flere gange og dansk fodbold har mindst været ”ramt” en gang af dette fænomen, hvor dommeren ikke så alt for heldig ud i flere situationer.

Det er min klare mening, at sanktionssystemet skal virke, og at dette skal have effekt både nationalt og internationalt.

Er uddannelse lig med kvalitet?

Som udgangspunkt bør man kunne svare ja til dette, men erfaringen siger nej. Selvom man har en videregående uddannelse og mange års erfaring med sit erhverv, bliver man ikke altid en god praktiker. Uddannelse er med til at give én en masse værktøjer og redskaber til at angribe de praktiske udfordringer, der ligger inden for sit erhverv, men derfra og til at være en god praktiker, ja, der er kun en vej og det er erfaring. Når det er sagt, så er der et helt andet perspektiv, som også skal ind i vurderingen – nemlig personligheden hos den enkelte. Personligheden er meget vigtigt hos dommerne – primært omkring situationsfornemmelse. Claus Bo Larsen har tidligere udtalt, at han forsøger at have et positivt sind til hver kamp og hver situation, hvilke er en god indstilling at ligge for dagen. Personligheden ændres sjældent, og kan derfor være et stort plus eller et stort minus for den enkelte dommer.

Ovennævnte bekræftes i, at Anders Hermansen, en af de danske top5-dommere, når man ser på uddannelse, er den dommer som oftest er skældt ud i pressen og på diverse fansfora. Han har på sin korte tid i SAS Ligaen haft flere tvivlskendelser samtidig med, at han af mange opfattes som en person med en arrogant holdning.

Dog er erfaring ikke altid garanti for kvalitet. En af Danmarks bedste dommere, Kim Milton Nielsen var og er respekteret af mange. I en alder af kun 28 år blev han FIFA-dommer, og han nåede derfor en omfattende række internationale kampe, inden han gik på dommer-pension i 2006. Det blev til 154 landskampe og 53 UEFA Champions League-kampe – sidstnævnte er rekord for en dommer.

Trods denne erfaring var der situationer, hvor mange tvivlede på Miltons vurderingsevne. Her kan nævnes de nok tre mest kontroversielle kendelser:

1. Blandt de mest omtalte af de kampe, Milton har dømt, kan nævnes England mod Argentina ved VM i 1998. Her viste han David Beckham ud for at sparke efter en modspiller. Udvisningen blev efterfølgende i England anført som den direkte anledning til, at England tabte og røg ud af turneringen. Udvisningen blev anset for kontroversiel, og Milton måtte efterfølgende forsvare den.

2. I en Champions League-gruppekamp i sæsonen 2005-06 mellem Villarreal CF og Manchester United gav han Wayne Rooney gult kort for et frispark, og da Rooney sarkastisk klappede Milton i ansigtet, fik han endnu et gult kort og dermed rødt kort.

3. FCK mod Brøndby IF i 2002 – Milton overså to straffespark – det ene større end det andet, hvilket man må formode fik afgørende indflydelse på resultatet.

Professionelle dommere

Det har flere gange været nævnt i pressen, hvorvidt indførelsen af professionelle dommere ville øge standarden inde for dommerne. I Italien køre man med professionelle dommere og dette vurderes til at være en succes. Italien har vel også haft verdens bedste dommer til dags dato via Collina.

Dette har blandt andet medvirket til, at man i Sverige og Frankrig i øjeblikket arbejder med at få etableret et koncept a la det italienske og spørgsmålet er så, hvorvidt Danmark og SAS Ligaen er parat til dette. Umiddelbart må det medvirke til, at niveauet løfter sig, men det store spørgsmål er, hvorvidt det danske fodboldsystem er klar på at ofre hvad det kræver. Det næste spørgsmål er også, hvem skal betale regningen? I sidste ende er det jo formentlig fansene, der indirekte vil komme til at betale regningen i form af stigning i billetpriserne, selvom det direkte vil være DBU samt klubberne, som vil skulle betale i første omgang.

Og for at vende tilbage til Italien, så er der ofte en bagsiden af medaljen. Syv fodbolddommere er tidligere blevet suspenderet af den italienske fodbolddommerunion i forbindelse med skandalen om aftalt spil, der betød, at Juventus blev tvangsnedrykket til Serie B, mens AC Milan, Reggina, Lazio og Fiorentina blev fratrukket point før sæsonstarten. Beslutningen blev truffet, efter at den offentlige anklager i Napoli fremkom med nyt bevismateriale, der angiveligt viste, at langt flere kampe end først antaget, var udsat for snyd.

Kvindelige dommere

Det seneste nye, er kvindelige dommere til professionelle herrekampe. I Brasilien er det allerede en kendsgerning, og i forrige uge brugte man i Bundesligaen en kvinde som 4. dommer, så det må jo automatisk blive et spørgsmål i dansk fodbold.

Med den mængde dommere, som er til SAS Ligaen pt. må man formode, at kvindelige dommere ikke bliver et emne foreløbigt, men man skal aldrig sige aldrig.

Kontroversielle kendelser en del af spillet?

Når alt ovenstående står skrevet sort på hvidt, må man også spørge sig selv om, hvorvidt vi ønsker dommere som dømmer 100 % fejlfrit? Vil fodbolden tabe noget at spændingen, hvis der aldrig var fejlkendelser? Tænk en gang på, hvor meget man i TV, i hjemmet, på stadion og på efterfølgende værtshusbesøg kan diskutere – de enkelte kendelser. Jeg tror personligt, at spillet – for fansenes synspunkt – vil miste noget.

Det næste spørgsmål er så, hvor meget kan man forlange af den enkelte dommer? Francisco Belda Maruenda har i en større analyse, set på nok den mest kontroversielle kendelse i fodboldspillet, nemlig offside-reglen.

Francisco mener, at en mulig forklaring på fejldomme omkring offside skyldes, at øjet og hjernen ikke er i stand til, at opfange den nødvendige visuelle information til, at kunne følge reglen i alle tilfælde. Vi har lavet en kort opsummering af den store analyse:

Og så er spørgsmålet – skal vi leve med dommerens skøn eller skal dagens teknologiske værktøjer ind og vurdere særlige situationer?

Afrunding

Hermed en masse facts, holdninger og påstande – for egen regning. Jeg håber, at denne artikel kan være med til at skabe en god debat her på siden, hvorvidt vi i Danmark skal gå den ene, den anden eller den helt tredje vej.

DELTAG I DEBATTEN HER.

Skrevet af Morten Jensen.



Kommentér

2 kommentarer til “Dommerstrukturen og dens forskelligheder

  1. AK siger:

    Fantastisk skrevet. Mere kan jeg ikke sige.

  2. Dennis Cordsen siger:

    hvad står SPL og SFL for?



Top-menu
Menu