Fakta:

Grundlagt: 1923

Dragtfarve: Gul

Manager: Manuel Luis Pellegrini Ripamonti

Født: 16. september, 1953

Nationalitet: Chilener

Tidligere klubber:

Universidad de Chile: 1988-1989

Palestino: 1990-1991

Chile Under-20: 1991

O’Higgins: 1992-1993

Universidad Católica: 1994-1996

Palestino: 1998

LDU Quito: 1999-2000

San Lorenzo: 2001-2002

River Plate: 2002-2003

Stadion: Estadio EL Madrigal

Kapacitet: 25.000

Bedste præstation i Champions League:

Semifinalen

Villarreal CF’s præstationer i denne sæson:

La Primera Division:

Villarreal tilbringer denne sæson lige under den absolutte top, under de fire pladser der giver muligheden for Champions League, og grunden er meget simpel. Villarreal har egentlig ikke tabt så mange kampe, faktisk kun fire af slagsen, men uafgjorte resultater er haglet ind over holdet. De kampe Villarreal har, måtte lade alle tre point gå tabt i, har været mod modstandere, som essentielt har været forventet vindere, undtagen et meget forbløffende 3-0 nederlag til upåagtet Valladolid på hjemmebane. Derimod har de uafgjorte resultater været mod overraskende modstandere, som Villarreal burde kunne slå uden de store problemer, dog er der enkelte undtagelse. Ukoncentrerede indsatser bærer nok størstedelen af skylden, og det er noget, som skal rettes op på, for at blive det stabile tophold, som de var den foregående sæson.

Champions League:

I dette års Champions League var Villarreal havnet i en gruppe med de danske mestre, AaB, de forsvarende Champions League vindere, Manchester United og de skotske mestre, Celtic. En gruppe hvor udfaldet let kunne udregnes, og de store overraskelser kom heller ikke. Villarreal, der havde kvalificeret sig gennem en andenplads i ligaen, endte på en forventet andenplads et point op til de røde djævle. To flotte uafgjorte resultater hentede de mod netop Manchester United, men igen manglede de lige lidt, for at kunne slutte helt på toppen.

Sammenligning:

Villarreal oplever i øjeblikket stor succes. De klarer det godt i ligaen, og samtidig er de videre i verdens mest prestige fyldte turnering. Holdet er ved at udvikle sig som et af de bedre i verden, og derfor forlanges der også noget af dem i Europa.

Villarreal har da også i begge turneringer leveret noget på et nogenlunde stabilt niveau. De er stadig med om de allerbedste pladser, og chancerne for noget stort er der. Koncentrationen mod mindre hold har dog været en gennemgående mangelvare. Mange dumme mål er blevet lukket ind, og mistede point er der mange af. Man kan kalde deres præstationer meget svingende, da de i samme turnering rundbarberede Manchester United på Old Trafford, dog uden udbytte, og spillede 2-2 mod et dansk hold uden de store stjerner.

Om det så er en fordel for de gule, at der ikke er flere såkaldte ”dårlige hold” tilbage i Champions League, kan man vel diskutere. En ting er dog sikker. Hvis de vil have en højere placering i den hjemlige turnering, skal koncentrationen konstant være i top, om man så spiller mod ligaens bedste eller dårligste hold.

Analyse af Villarreal CF:

Villarreal CF er et hold, der har haft sin helt store opblomstring de seneste par år. Niveauet i truppen er stødt stigende, og flere attraktive spillere bliver trukket til. Ikke nok med succesen er begyndt at komme på den hjemlige scene, holdet er også begyndt at promovere sig i europæisk sammenhæng. Bl.a. var en semifinale, i 2005/2006, deres bedste præstation i Champions League nogensinde. Her slog de hold som Rangers og Inter i knock-out runden, før de måtte lade livet til engelske Arsenal.

Villarreal-holdet er meget teknisk. Hver enkelt spiller kan noget med bolden på foden, og kan kreere noget, som holdet kan bruge. Hvis man løber truppen i gennem, er der mange spændende spillere, som man nok ikke kendte rigtigt før, Villarreal bragte dem i aktion. Bl.a. består truppen, som alle andre hold i Spanien, af mange sydamerikanere. Truppen er ligeså en god blanding af aldrene erfaring og en masse ungt blod, hvilket er en giftig sammenblanding i kampen mod succes.

Jeg har nævnt før i denne artikel, at deres svaghed har været koncentrationen i visse kampe. Det er noget Villarreal ikke havde problemer med sidste år, og hvorfor det lige er kommet, er en gåde. Det er ikke fordi, de taber kampene, hvor koncentrationen ikke har været i højsædet, faktisk er det kun sket ved enkeltstående tilfælde, i stedet spiller de uafgjort. Et resultat man egentlig ikke kan være helt så utilfreds med, da det giver point på kontoen, men for at tjene de nødvendige point på uafgjorte resultater, skal der lige pludselig være mange kampe på en sæson.

En anden svaghed de har haft, er deres defensive kontra offensive spil. De har spillet mange målrige kampe, hvor resultatet er blevet noget, man normalt ikke ser dagligt. Holdets mål difference er meget lille, i forhold til de andre tophold i både Champions League og La Primera Division, og man kan nok godt drage en parallel med overnævnte om holdets dårlige koncentration. Skylden skal nok findes der, og hvis man retter op på koncentrationen, kan sæsonen godt blive rigtig god.

Holdet:

Målmænd:

Mellem stængerne i Villarreals mål står den 27-årige spanier Diego López Rodríguez. Han har været at finde i buret samtlige minutter denne sæson, og den høje keepers niveau har været meget stabilt. Diego López kom til Villarreal fra Real Madrid i år 2007. Reservemålmanden er den 25-årige uruguaysk fødte Sebastián Viera, som vogtede buret før Diego López kom til klubben. Viera er en yderst kompetent målmand, som har optrådt 27 gange for Uruguays landshold.

Forsvaret:

Villarreals forsvar er stærkt, og har flere landsholdspillere på de bagerste pladser. Træner Manuel Pellegrini har oftest tre favoritter i det bagerste geled, hvor centerforsvaret styres af Diego Godín og Gonzalo Rodríguez, mens venstrebacken er optaget af den meget offensive spanier Joan Capdevila. Pladsen på højrekanten er mere tvivlsom, hvor der tit sker rotationer. Forsvarets styrke er, at alle fire spillere kan bære bolden op, hvilket kan skabe mange gode situationer for resten af holdet.

Midtbanen:

Villarreal råder over en stærk midtbane, hvor de ligeså kan kalde en del af deres spillere for landsholdsspillere. Midtbanen er bygget op om Spaniens bedste defensive midtbanespiller Marcos Senna, som kontrollerer spillet på banen både offensivt og defensivt. På de to kanter befinder der sig to meget tekniske spillere sig, hvor Santi Carzola tager sig af den ene side, mens den erfarne tidligere Arsenal-spiller Robert Pires tager den anden. Hvem der spiller ved siden af Senna på midten, kan varigere meget efter modstander og kamp, men pladsen optages oftest af sydamerikanske Sebastián Eguren. Lige meget hvem der befinder sig på pladserne, så er midtbanen meget god i omstillingsspillet, og laver virkelig mange mål på kontra.

Angrebet:

I angrebet spiller holdets topscorer Giuseppe Rossi, som har scoret ni mål på elve kampe. Den lille italiener, som kom fra Manchester United, spiller oftest ved siden af angrebskollegaen Joseba Llorente, men han har også fået en del optrædener som alene spydspids. På bænken råder Villarreal også over gode spillere som Nihat og Guille Franco, der dog ikke har fået meget spilletid denne sæson. Angrebet nyder godt af midtbanens kreativitet og gyldne afleveringer, ellers er styrken på de øverste pladser så god, at de sagtens selv kan kreere noget.

Profiler:

Marcos Antônio Senna da Silva:

Født: 17. juli, 1976

Nationalitet: Brasilianer (spanier)

Tidligere klubber:

Rio Branco: 1997-1999

América-SP: 1999-2000

Corinthians: 2000-2001

Juventude: 2001

São Caetano: 2002

Man kan ikke nævne Villarreal uden at nævne manden med anførebindet Marcos Senna. Han er med tiden blevet et synonym for klubben, og hans betydning er virkelig stor. Han kontrollerer den defensive del af banen til fulde, samtidig med han viser flotte offensive takter. Hans overblik er sublimt, og det kombineret med hans geniale sparketeknik har givet mange mål og oplæg.

Marcos Senna blev opdaget af Villarreal, efter han har skiftet fra den ene brasilianske klub til den anden, og hans skifte til Europa og en anden kultur, skete i en relativ sen fodboldalder. Siden han i år 2002 kom til ”den gule ubåd” fra São Caetano, har han båret holdet frem mod succes, og har bl.a. scoret mange nævneværdige mål. I 2006 fik Marcos Senna spansk statsborgerskab, og straks efter optrådte han for det spanske landshold ved VM i Tyskland. Siden har hans niveau været stødt opadgående, og han var en fast bestanddel, af den trup som i sommers kunne kalde sig Europamestre i fodbold. Hans rolle på det spanske landshold ligner, den han har i Villarreal, hvor han skal kontrollere den position lige foran forsvaret. Dog er han ikke så offensiv på landsholdet, som han til tider er i den spanske liga.

Sennas alsidighed og gode fodboldspil er meget vigtigt for holdet. Han bærer holdet på hans skuldre, og hvis han spiller godt, gør holdet ligeså – det fungerer selvfølgelig også omvendt. Hvis niveauet skal være så højt, at holdet kan nå langt i både den hjemlige turnering og internationalt, afhænger det meget om denne herre, og det er en sjældenhed, at han skuffer.

Giuseppe Rossi:

Født: 1. februar, 1987

Nationalitet: Amerikaner (Italiener)

Tidligere klubber:

Parma: 2000-2004

Manchester United: 2004-2007

Newcastle United: 2006 (lån)

Parma: 2007 (lån)

Villarreal tilknyttede i 2007 den 21-årige angriber Giuseppe Rossi, da de indgik en aftale med Manchester United om et skifte indlagt med en klausul, som gør Manchester kan købe Rossi tilbage med førsteret. Før hans skifte til spanske Villarreal, var han en ombejlet herre rundt om i Europa. Hans talent gjorde mange klubber følte, han var attraktiv, men valget faldt på Villarreal.

Hans karriere startede i Italienske Parma, hvor han tilbragte sine ungdomsår. Hans første professionelle kontrakt blev dog underskrevet hos de forsvarende engelske mestre og Champions League vindere, men tiden i klubben bød ikke på meget spilletid. Han blev udlejet til Newcastle FC, hvor spilletiden heller ikke var det han fik mest af, og opholdet blev mere eller mindre en fiasko, hvor han kun formåede at score et sølle mål. Hans opblomstring kom, da han blev udlejet til ungdomsklubben Parma. Her scorede han 9 mål, og var en stor fakta for, at Parma kunne blive i den bedste italienske række. Hans gode kunnen i Parma, banede ham vejen til Villarreal, hvor hans niveau kun har gået en vej.

Rossi er en utrolig hurtig spiller, som kan mange ting på egen hånd. Han er klubbens interne topscorer og alt tyder på, han også er det ved sæsonens afslutning. Han har et meget hurtigt antrit, og hans sparketeknik fejler ingenting. Desuden nyder han godt af medspillernes kreativitet, så han kan udnytte hurtigheden, ved at lave mange ryk i ryggen på forsvarene. Hans hurtighed og teknik kan let blive en fakta for klubbens adfærd i begge turneringen, og trods hans lave alder er jeg ikke bange for, at udnævne ham som en profil.

Konklusion:

Villarreals sæson nationalt bliver ikke så suveræn som sidste år, det kan man allerede tyde nu. Muligheden for at forbedre pladsen i ligaen er dog stor, og med lidt mere koncentration kan man sagtens gå flere pladser op. Lige nu tilbringer de tilværelsen på en plads, som giver UEFA Cup-chancer næste sæson, men de skulle gerne havne i den top fire, som giver mulighed for Champions League.

I Champions League skal Villarreal møde græske Panathinaikos FC, og her skal det spanske mandskab være påpasseligt. De må tage favoritrollen, men holdet fra Grækenland skal ikke undervurderes, da de godt kan spille fodbold i deres gode periode. Det er et urealistisk scenarie, at Villarreal igen skulle kunne nå semifinalen, i sær med henblik på sæsonens hidtidige resultater. Dog kan de godt underspille deres rolle, og komme tilstrækkeligt langt til, at den europæiske sæson har været en succes.

Skrevet af Matias Jespersen