Наши партнеры

Menu



CL Gennemgang – Arsenal

Skrevet af: Mads Høpfner

Arsenal

Fakta:

Grundlagt: 1886, startede som Dial Square

Dragtfarver: Rød og hvid

Manager: Arséne Wenger

Født: D. 22 oktober 1949, Frankrig

Nationalitet: Franskmand

Tidligere klubber:

Nancy, Monaco og Campus Eigth Nagoya.

Stadion: Emirates Stadion

Kapacitet: 60.000

Areal: 113×76 meter

Bedste Champions League præstation:

Nr. 2 i 1980, 1995, 2006

Arsenals præstationer indtil nu:

Premier League:

Arsenal har haft en blandet sæson indtil videre, de har ikke spillet stabilt og mistet nogle vigtige point i nemme kampe. I 2003/04 vandt gik Arsenal igennem ligaen, uden et eneste nederlag. En utrolig præstation der vidner om Arsenals potentielle styrke, men siden da er niveauet faldet. Arsenal har haft et par gode kampe i år, og med lidt held kan de være heldige at vinde bronze. De ligger p.t. nr. 4 med 39 point, 15 point efter Manchester United.

Champions League:

Arsenal trak en ganske interessant gruppe, hvor de dog var favoritter. Men med holdene CSKA Moskva, FC Porto og HSV, var der grundlag for masser af gode kampe. Desværre skuffede HSV og CSKA Moskva gevaldigt, og Arsenal gik videre som nr. 1 med 11 point. Porto kunne dog sagtens have overtaget 1. pladsen, da de også endte med 11 point. Arsenal burde med de spillere de har til rådighed, dominere en gruppe som denne, men det formåede de ikke.

Sammenligning:

Arsenal har hverken været imponerende i ligaen eller i Champions League. De har ikke været stabile nok. Arsenal skal til at have gang i det spil der spil man så sidste år, hvor de kom i Champions League finalen, hvis de skal gøre sig nogle forhåbninger om succes.

Analyse af Arsenal:

Styrke og svagheder:

Arsenal er en legendarisk og traditionsrig klub. Med 13 liga trofæer er der meget at leve op til for London klubben. De viste sidste år, at selvom man har et ungt forsvar så kan det sagtens fungere, og det gjorde det. Det var nok deres største styrke, sammen med en meget velspillende Lehmann og en altid brillant Henry, og disse var også en vital del af deres succes i Champions League. Deres største styrke er måske også deres største svaghed. Alt står og falder tit på Henry. Dette kan være en dejlig ting, når Henry er i sit sædvanlige spille humør, for på disse dage kan han afgøre kampene helt alene. Desværre virker det til at alt for meget af Arsenals spil er bygget op omkring Henry, og det giver dem store problemer når Henry er skadet eller har formdyk. Arsenal har dog også en anden utrolig styrke, nemlig deres ungdoms afdeling. Lige nu er Arsenal i besiddelse af en del talenter, der er potentielle verdensstjerner. Det er spillere som Fabregas, Walcott, Denilson og vores egen Bendtner. Hvis Arsenal formår at holde på disse talenter, ser fremtiden lys ud.

Holdet:

Målmænd:

Den 37-årige Jens Lehmann har vist at målmænd kun bliver bedre med alderen. Han stod fremragende sidste år, og han er nu ved at finde formen igen. Andet valget er Almunia, som er en erfaren og god erstatning, men slet ikke på niveau med Lehmann.

Forsvaret:

Forsvaret har i de seneste sæsoner været Arsenals allerstærkeste kæde, men efter salget af Ashley Cole er niveauet gået lidt ned. De har brugt de to store talenter, Hoyte og Gäel Glichy, men de har endnu ikke haft samme standard som Cole. I centerforsvaret har Gallas og Toure været de foretrukne, men et andet ungt talent, Djourou har også været inde omkring startopstillingen. På højre back, tog Eboue pladsen fra Lauren som var ude med skade, og har gjorde det over alt forventning og blev betragtet som en af de mest lovende højre backs.

Midtbanen:

Arsenals midtbane er utrolig stærk og spækket med en god variation af forskellige spillere, både unge og gamle. På fløjene har de Ljungberg og Hleb. De har både fart og kreativitet til at lægge de perfekte sukkerbolde til angriberne. Ljungberg er dog ikke blevet bedre med årene, og han kunne meget nemt blive erstattet her i transfervinduet, eller når sæsonen slutter. På den centrale har de en hårdt arbejdende Gilberto, den kreative Rosicky og den altid elegante Fabregas. Den centrale midtbane er en klar styrke hos Arsenal. Det er en teknisk og kreativ midtbane, men kan få problemer med fysikken, hvis de møder et stærkt hold.

Angrebet:

Arsenals angreb bestå reelt kun af Henry, men I denne sæson har de også forsøgt med Van Persie og Adebayor, hvor begge har gjort det flot. Men Henry er en enmandshær når han er i sit es. Mange betragter ham og Eto’o som verdens bedste angribere især når de er I topform. Henry har med sin teknik, overblik og skarphed sat nye standarder for angribere. Han ikke bare scorer mange mål, men han er også tit med I det opbyggende spil.

Profiler:

Thierry Henry:

Fakta:

Født d. 17 august, 1977 i Paris, Frankrig

Nationalitet: Fransk

Tidligere klubber:

Monaco, Juventus

Transferbeløb: 121 mio. DKK

Thierry Henry er betragtet som en af de største og mest talentfulde angribere nogensinde. Han har alt hvad en angriber skal have, plus lidt til. Han er en af de hurtigste, mest målfarlige, mest tekniske og så er han oven i købet udstyret med en højde og fysik som gør ham endnu svære for modstanderen at opdække. Sammen med dette skal man ligger et overblik og spilforståelse som også gør ham til en genial spilfordeler.

Han er kernen i Arsenal-holdet, og samtidig har han klubfølelsen med sig. Mange troede at Barcelona kunne overtale ham til at skifte, men i stedet underskrev han hvad han selv siger, bliver hans sidste kontrakt, som binder ham til Arsenal, til han slutter sin karriere. Sidste år spillede han 45 kampe og scorede 33 mål.

Francesc Fabregas:

Fakta:

Født d. 4. maj, 1987 i Spanien

Nationalitet: Spanier

Tidligere klubber:

Barcelona

Transferbeløb: Ukendt

Fabregas er en af de vigtigste brikker hos Arsenal, og en af de yngste. Med sine blot 19 år, har han en lang fremtid foran sig. Han er den yngste spiller, nogensinde der har optrådt på Arsenals første hold, med en debut som 16-årig så fremtiden lys ud for Fabregas, men han havde nok ikke forestillede sig at han ville være en af de bærende kræfter blot 3 år efter. Hans store overblik, pasnings spil og kreativitet har gjort ham til en konstant trussel for modstanderne. Flere klubber har også forsøgt at få kløerne i ham, især Real Madrid har vist stor interesse, og Fabregas har dog også luftet muligheden for at komme hjem til Spanien, men indtil videre bliver han hos The Gunners.

Konklusion:

The Gunners har et stærkt hold over hele linjen, men alt kan stå og falde på om der kommer skader. Hvis Henry eller Lehmann får en skade, kan det komme til at koste dyrt. Derudover er mange af deres reserver for unge, til at de kunne være en fyldestgørende erstatning for stamspillerne, plus at truppen er for smal. PSV er dog et hold som de skal vinde over, og jeg mener at mulighederne for en semifinale er gode. Men Henry og co. skal holde sig skadefri for at indfri forventningerne.



Kommentér

En kommentar til “CL Gennemgang – Arsenal

  1. MonQ siger:

    Fint skrevet. Er dog meget uenig omkring, det du skriver med Almunia.



Top-menu
Menu