Наши партнеры

Menu



Juventus: Indkøbspolitik eller mangel på samme

Skrevet af Andreas Bjerre

Et godt ungdomsarbejde er voldsomt populært i øjeblikket, hvor spillerne debuterer yngre og yngre. Men der er vist ingen tvivl om, at skal der titler i skabet, er det også påkrævet med en succesfuld indkøbspolitik.

Indrømmet. Det er svært at være pessimistisk som Juventus-fan lige i øjeblikket. I skrivende stund har Juventus netop suverænt slået Genoa 4-1, og med syv sejre på stribe, hvoraf fem af dem er i Serie A, og to af dem er over selveste Real Madrid, ser det utvivlsomt ud, som om man igen er på vej tilbage til den europæiske top.

Men træerne vokser dog ikke helt ind i himlen endnu. For det første, så er sejrene kommet mod mindre hold, bortset fra Roma og Madrid, der dog slet ikke har været prangende i denne sæson. For det andet, så er det mindre end en måned siden, at undertegnet var ved at kaste fjernbetjeningen ind i den nærmeste væg, fordi klubben for femte kamp i træk havde smidt point mod et mindre hold. Efter en fin sæsonstart så betød uafgjorte kampe mod Catania, Sampdoria og BATE Borisov og nederlag til Palermo og Napoli, at klubben røg ud i en spille- og resultatmæssig krise, hvor, ifølge flere medier, træner Claudio Ranieri var tæt på at få sparket.

Krisen skyldtes i nogen grad en noget nær lignende ustoppelig skadesliste. Gennem de fire uger, krisen varede, var mange spillere og profiler ude med kortere eller længerevarende skader. Ikke desto mindre så var problemet det samme sidste sæson. På trods af, at klubben ikke tabte i nogen af de seks kampe mod Inter, Roma og Milan, så var man faktisk reelt hurtigt ude af mesterskabskampen. Grunden hertil skal findes i alt for mange uafgjorte kampe og nederlag mod de mindre hold. Derfor synes jeg, det er velbegrundet at stille spørgsmålstegn ved klubbens indkøbspolitik.

Dårlige indkøb

Der er ingen tvivl om, at fansene rundt om slet ikke har været tilfredse med indkøbene de seneste par år. Vi kan lige tage et kig på sommerens transfers med Juve som købende part. Der erhvervede man Mellberg, Ekdal, Amauri, Knezevic (lån), Poulsen og Manninger. Året før kom Iaquinta, Almiron, Tiago, Grygera, Salihamidzic, Vanstrattan, Andrade og Sissoko. Min hårde bedømmelse af dem er, at kun Grygera, Sissoko og Amauri er indløb, som ledelsen kan være stolte af.

Zdenek Grygera gjorde det rigtigt godt i sin første sæson, og da han har fortsat de takter i denne sæson, er han klart en forbedring i forhold til ustabile franske Jonathan Zebina. Momo Sissoko kom til i januar, og hurtigt gjorde den hårdt taklende midtbanespiller sig selv populær i Torino med sin store fightervilje og arbejdsindsats – og hensatte samtidig Chistiano Zanetti til bænken. Brasilianske Amauri er også blevet populær, og på trods af at folk først fandt ham for dyr med et prisskilt på over 150 mio. kr., så han har med sine seks mål i Serie A bevist sit værd som fuldblodig erstatning for skadede Trezegol.

Her stopper det positive dog også. Mindst at klage over, er der ved Jes Vanstrattan og Albin Ekdal. Den australske keeper var og skulle aldrig være andet end backup for Buffon, mens svenske Ekdal kun er 19 år, og det er dermed for tidligt at kaste dom over det unge talent. Den formidlende omstændighed har de andre dog ikke – tværtimod. Olof Mellberg og Hasan Salihamidzic er begge 31 år, og selv om de begge har været brugt som backups i skadeskrisen, så skal de heller aldrig være mere for en klub af Juventus’ status, da de på ingen måde kan højne niveauet. Lejede Dario Knezevic har heller ikke fået mange optrædener, hvilket kun kan tyde på, at han ikke har evnerne til en klub som Juve. Han er dog skadet pt.

De to midtbane spillere Sergio Almiron og Tiago Mendes blev købt i håb om, at de kunne danne fremtidens midtbane for Juventus. Men begge floppede totalt sidste år, og det er ikke uden grund, at Almiron nu er udlejet til Fiorentina, mens klubben prøvede at komme af med Tiago i sommers. Begge må regnes som nogle af de største fiaskohandler i klubben i nyere tid. Det samme kan næsten siges om Jorge Andrade. Den portugisiske forsvarspiller skulle være den nye krumtap i centerforsvaret, men nogle havde ikke gjort deres hjemmearbejde og opdagede aldrig, at han havde knæproblemer – problemer, som har holdt ham ude i cirka 1½ år nu…

Tilbage står Manninger, Iaqunita og Poulsen. Østrigske Alexander Manninger er kun backup for Buffon, og det er der ikke noget at sige til. Angriberen Vicenzo Iaqunita har gjort det nogenlunde for klubben, men han er heller ikke en spiller, der kan hæve niveauet i forhold til rutinerede Del Piero og Trezeguet. Danske Christian Poulsens skifte til de zebrastribede er et af de mere kontroversielle. I længere tid troede og håbede fansene på, at de skulle få den offensive spanske midtbanespiller Xabi Alonso at se i den sort-hvide trøje, men i sidste ende faldt valget på den billigere og defensive orienteret dansker. Det ophidsede supporterne så meget, at de hængte bannere op til træningen med påskriften: ”Vanvittigt, I har hentet endnu en ubrugelig spiller: Poulsen.” Og selv om Christian har gjort det acceptabelt, så er han hverken et teknisk vidunder eller en stor kreatør, som Juventus i høj grad har brug for.

En ændring er påkrævet

Det efterlader os med et billede af en indkøbspolitik, som dels fansene slet ikke er tilfreds med, og dels ikke har præsteret på banen. Man kan mene, hvad man vil, om Juventus’ og triaden Luciano Moggi, Antonio Giraudo og Roberto Bettagas indblanding i Calciopoli-skandalen, men der er ingen tvivl om, at de – og i særdeleshed transferguruen Luciano Moggi – havde, hvad der skulle til for at mestre transfermarkedet. Dette har den nye triade, bestående af præsident Giovanni Cobolli Gigli, adm. dir. Jean-Claude Blanc og sportsdirektør Alessio Secco, slet ikke levet op til, og spørgsmålet er, om de nogensinde kommer til det.

Præsident Gigli har allerede i dette efterår været ude at love, at der kommer nye ansigter til klubben, når kalenderen viser januar, men spørgsmålet hos mange fans er, om det bliver et stort navn, eller om ledelsen fortsætter deres miserable indkøbspolitik. De italienske rygter har nævnt Werders Diego, Valencias Joaquin og Palermos danske Kjær, og mens de to førstnævnte måske kunne berolige fansene lidt, så vil et køb af Simon Kjær nok igen – med fuld forståelse – blive kritiseret voldsomt.

Der er ingen tvivl om, at ledelsen står overfor en udfordring nu, og de kommer til at vise til januar og næste sommer, om de er opgaven voksen. Hvis ikke den nuværende indkøbspolitik ændres, så frygter undertegnet, at det ser sort ud med hensyn til Juventus’ pokalchancer i de kommende år.

Klummen er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.



Kommentér



Top-menu
Menu