Esbjergs midtbanespiller Niki Zimling er tæt på at underskrive en kontrakt med en tysk Bundesliga-klub.
I går leverede vi en nyhed her på TotalBold, hvor vi skrev, at Niki Zimling var tæt på Brøndby. Dette er ifølge B.T. ikke tilfældet, da Esbjerg-profilen er på vej til Bundesligaen.
Avisen skriver, at både Bayer Leverkusen og Hannover 96 jagter Zimling, og Esbjergs sportsdirektør Niels Erik Søndergaard bekræfter, at der er interesse fra Tyskland.
“Tyskland er ikke helt ved siden af. Jeg tror, der går mindst en uge før en eventuel kontrakt er på plads. Mere kan jeg ikk sige,” sagde Esbjergs sportsdirektør, Niels Erik Søndergaard, til B.T.
Prisen på Zimling skulle angiveligt ligge på 15 millioner kroner, og det har fået Esbjerg til at afvise henvendelser fra Brøndby og Italien.
Skriv et svar