Наши партнеры

Menu



Zidan snød Werder Bremen for sejr

Tysk fodbold

Angriberen Mohamed Zidan blev dagens helt for Dortmund, der på udebane mødte Werder Bremen. Den tidligere FC Midtjylland-spiller udlignede i overtiden til 3-3.

Werder Bremen var i dag værter til opgøret mod Dortmund. Første halvleg endte uden scoringer, men i anden halvleg kom der for alvor gang i kampen, der endte med at blive en ganske målrig kamp.

Gæsterne kom bedst fra start, da man i anden halvleg kom foran 1-0 på en straffesparksscoring af Alexander Frei. Frank Baumann fik udlignet, men Mats Hummels sendte kort tid efter Dortmund på sejrskurs igen.

Stillingen holdt indtil to minutter før tid, hvor Claudio Pizarro kom i fokus. Angriberen scorede først til 2-2, inden han få øjeblikke senere gjorde det til 3-2, og så lignede det en hjemmebanesejr. Men Mohamed Zidan ville det anderledes. Den egyptiske angriber kunne let sparke bolden i mål, efter Werder-keeper, Tim Wiese, havde slået bolden lige ud i fødderne på ham.

Zidans scoring blev kampens sidste. Opgøret endte 3-3.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu