Наши партнеры

Menu



Zenit måtte nøjes med uafgjort

Champions League

Zenit St. Petersborg og BATE Borisov skød Champions League-aftenen i gang, da de mødtes i den tidlige tirsdagskamp. Zenit havde mange skudforsøg, men måtte tage til takke med 1-1.

Zenit St. Petersborg har ikke fået en god start på Champions League-gruppespillet, da man har tabt til både Real Madrid og Juventus. Derfor var kravet tre point på hjemmebane mod BATE Borisov tirsdag aften.

Værterne startede godt, og pressede ned mod BATE Borisovs mål. Siarhey Veremko havde dog en god dag i målet, men måtte også tage imod hjælp fra træværket et par gange.

0-0 var stillingen ved pausen, men i anden halvleg gik det galt for Zenit. Pavel Niakhaichyk trykkede af fra kanten af feltet, og bragte BATE Borisov foran.

Zenit forsatte presset efter scoringen, men havde store problemer med at få bolden over målstregen. Men med ti minutter tilbage af opgøret lykkedes det endelig. En lang bold blev sendt frem, Faith Tekke tæmmede bolden, og sparkede den i mål til 1-1.

Værterne ville dog have alle point, og fortsatte med at angribe. Gæsterne derimod havde ikke mere at byde på, og forsøgte at forsvare sig.

De klarede dog stormløbet fra Zenit, der skuffende måtte nøjes med uafgjort. Opgøret endte 1-1, og Zenit fik deres første point, mens BATE kan glæde sig over sit andet point i gruppe H.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu