Наши партнеры

Menu



Zaza kan få uventet comeback

Dansk fodbold

AaB’s førstekeeper, Karim Zaza, faldt for en måneds tid siden forkert på sin skulder til træning. Lægerne vurderede ham ude for resten af sæsonen, men efter dagens træning er tingene sat i et helt andet perspektiv.

Kenneth Stenild har i de sidste uger vogtet målet for nordjyderne. Det er sket på bekostning af den skadede Karim Zaza, hvis skulder har voldt ham problemer. Nu ser det dog ud til, at Karim Zaza snart er tilbage, og alligevel kan stå i målet i nogle af de afsluttende SAS Liga-kampe.

Den smertende skulder holdt hele vejen igennem torsdagens træning, hvorfor det lysner omkring skadessituationen. Der er dog ikke tale om fuld træning, men blot en let belastning. Alligevel er Zaza en glad mand efter det overståede træningspas.

“Det var dejligt at være tilbage, og det gik planmæssigt. Men vi pressede heller ikke skulderen, så det er stadig svært at sætte tidshorisont på et comeback. Håbet om at komme tilbage inden sæsonen er slut lever dog stadig,” siger Zaza til Nordjyske.

Zaza ønsker altså ikke at give et bud på en comeback-dato.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu