Наши партнеры

Menu



Wolfsburg-triumftoget holder dampen oppe

Tysk fodbold

Førerholdet Wolfsburg lagde i denne runde afgørende afstand til de nærmeste efterfølgere Bayern München og VfB Stuttgart, idet at man sikkert besejrede Hannover 96 med hele 5-0.

Bundesligaen nærmere sig sin afgørelse, og der er i den grad spænding til det sidste, hvor tre hold har mulighed for at løbe med mesterskabet, efter at 33. runde i går blev afviklet.

Wolfburg bibeholdte førstepladsen, da de overbevisende vandt 5-0 mod Hannover 96 på udebane. Edin Dzeko scorede efter et kvarters spil, mens Grafite i det 33. og 36. minut sørgede for at udbygge føringen til 3-0. Herefter ville Edin Dzeko på måltavlen igen, hvilket han kom efter både 59 minutter samt i det 80. minut.

Bayern München må nøjes med andenpladsen, efter at det i går stod klart, at de kun hentede et point på udebane mod Hoffenheim. Franck Ribery viste sin skarphed efter 16 minutter, mens hjemmeholdet fik udlignet bare fem minutter senere ved Demba Ba. 29 minutter inde i kampen kunne Marques Carlos Eduardo bringe værterne i front, mens den italienske angriber Luca Toni kort før pausen sikrede et point til Bayern-mandskabet.

Lige i hælene på Bayern München ligger VfB Stuttgart med samme pointantal nu, idet begge mandskaber har 64 point, hvilket er to færre end spydspidsen Wolfburg.

VfB Stuttgart hentede tre vitale point på hjemmebane, da de slog Cottbus med 2-0 på mål af Thomas Hitzlsperger og Jeronimo Cacau.

I 34. og derved sidste runde, som spilles på lørdag, hvor samtlige kampe starter kl. 15:30, vil det blive afgjort, hvem, der løber med mesterskabstrofæet i denne sæson. Topholdene Bayern München og VfB Stuttgart tørner sammen i sidste runde, mens førerholdet Wolfsburg på hjemmebane får besøg af Werder Bremen, som i skrivende stund ligger på tiendepladsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu