Wolfsburg-spillerne havde mål i støvlerne i dagens topkamp mod Bayern München. Kampen endte 5-1, mens forfølgerne Hertha Berlin og Hoffenheim tabte deres respektive kampe.
Bayern München gæstede i dag Wolfsburgs hjemmearena Volkswagen Arena, som skulle vise sig at blive en målrig affære.
Værternes Christian Gentner kunne kort før pausen score det første mål, mens Luca Toni minuttet senere fik bragt balance i stillingen.
I midten af anden halvleg slog hjemmeholdet så til. Edin Dzeko scorede to mål på tre minutter, mens Grafite gjorde ham kunsten efter i det 74. og 77. minut.
Kampen endte dermed med et rungende 5-1-nederlag til Bayern München.
Wolfsburg har nu lagt sig op på førstepladsen, eftersom Hertha Berlin tabte hjemme med hele 3-1 til Dortmund.
Hamburger SV besejrede Hoffenheim med 1-0, hvor danske Michael Gravgaard spillede hele kampen. HSV fik anfører David Jarolim udvist, men det påvirkede dem tydeligvis ikke i nogen særlig grad.

d. 21/08/2026 13:54 |
Skriv et svar