Наши партнеры

Menu



Wolfsburg skrev mesterskabshistorie

Tysk fodbold

Wolfsburg kunne lørdag aften lade sig kåre som tyske mestre for første gang nogensinde, da de på overbevisende vis sikrede en 5-1-sejr mod Werder Bremen, mens samtlige oprykkere sikrede sig endnu en sæson i 1. Bundesliga.

Førerholdet Wolfsburg kunne selv afgøre deres skæbne i toppen af ligaen, da de mødte Werder Bremen. Allerede efter seks minutter kunne Zvjezdan Misimovic bringe hjemmeholdet foran, mens holdets topscorer Grafite kunne fordoble føringen ti minutter senere. I det 26. minut scorede Werder Bremens Sebastian Prödl, men det var desværre for gæsterne i det forkerte mål til 3-0.

Men fem minutter senere kunne hans holdkammerat Diego nette for Bremen. I anden halvleg havde Grafite igen taget de målfarlige støvler på, hvilket han beviste, da han scorede til 4-1, hvilket samtidig var hans 26. sæsonmål, hvilket bragte ham op på førstepladsen på topscorerlisten. Med et kvarter tilbage af affæren slog angrebsmakkeren Edin Dzeko sejren fast, da han scorede sit 25. sæsonmål, og derved indtager andenpladsen på målscorerlisten. Med 5-1-sejren kunne klubben fejre sit første Bundesliga-mesterskab i historien.

De nærmeste forfølgere i topstriden, Bayern München, sikrede også en sejr, men den var ikke nær så suveræn. De vandt 2-1 mod VfB Stuttgart på et selvmål af Khalid Boulahrouz samt en scoring af Mark van Bommel efter en times spil. Stuttgart fik dog reduceret fire minutter senere ved Mario Gomez. Bayern München må derfor nøjes med andenpladsen, mens VfB Stuttgart bibeholdte tredjepladsen.

De to mandskaber, som sikrede sig kvalifikation til UEFA Cuppens afløser, Europa League, blev nummer fire Hertha Berlin, som trods et 4-0-nederlag til Karlsruhe altså sikrede sig europæisk deltagelse, hvor Hamburger SV følger dem med deres femteplads, som blev slået fast efter en smal 3-2-sejr mod Eintracht Frankfurt.

Ligaens absolutte bundhold inden dagens runde, Bielefeld, endte med at bibeholde pladsen, da de kun spillede 2-2 med Hannover 96. Derudover må Karlsruhe på 17. pladsen tage samme vej ud af 1. Bundesliga, trods deres flotte 4-0-sejr mod Hertha Berlin på hjemmebane.

Cottbus endte med at stå med nedrykningstrumfkortet, da de sikrede sig 16. pladsen, som giver adgang til nedrykningsplayoff. Dermed har de fortsat mulighed for at overleve i den bedste række.

Se hele den endelige stilling her:

1. Bundesliga



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu