Наши партнеры

Menu



Wigan-træner raser mod topscorer

Engelsk fodbold

Wigans topscorer i Premier League, Amr Zaki, er endnu ikke vendt tilbage til det engelske, siden han spillede landskamp for Egypten, og nu er manager Steve Bruce rasende på ham.

Amr Zaki er Wigans topscorer i denne sæsons Premier League, men på trods af de flotte præstationer på banen, så er klubben ved at være træt af egypteren. Der er nemlig problemer hver gang, han har været nede at spille landskamp, og angriberen er endnu ikke vendt hjem til England siden sin seneste landskamp.

“Det er utroligt, hvordan man ikke kan vise respekt over for sin klub samt holdkammerater. Jeg synes, at det er latterligt, at en klub, som betaler en så stor løn, bliver behandlet på denne måde,” lyder det fra Wigan-manager Steve Bruce ifølge BBC.

Fire gange tidligere i denne sæson er Zaki blevet væk fra klubben efter en landskampspause.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu