
I dag besluttede West Ham at fastlåse trøjenummeret 6, hvilket man gør for at markere 50-året for klublegenden Bobby Moores debut.
I år er det 50 år siden, Bobby Moore snørede støvlerne og løb på banen for West Ham til sin debut-kamp.
”Vi diskuterede hvordan vi kunne markere 50-året for hans debut, men der var kun en gestus, som virkelig var ham værdig – at pensionere det trøjenummer, som han gjorde til sit eget,” skriver klubben på sin hjemmeside.
Forsvarslegenden Moore afgik ved døren i 1993, da han tabte kampen mod kræft. Han spillede for klubben i perioden 1958 til 1974, hvor han står noteret for blandt andet at vinde FA Cuppen samt Europa Cuppen for pokalvindere.
Skriv et svar