
Shakhtar Donetsks finalemodstandere den 20. maj i Istanbul er fundet. Werder Bremen besejrede nemlig Hamburger SV 3-2 i semifinalen, efter hjemmeholdet ellers var foran 1-0.
Michael Gravgaard havde store forhåbninger om deltagelse i dette års UEFA Cup-finale, og HSV havde da også et godt udgangspunkt forud for aftenens kamp, da de vandt de to klubbers første indbyrdes opgør med 1-0. Trods Hamborg-holdet kunne glæde sig over hjemmebanefordelen, var det alligevel dem, som trak det korteste strå i kampen om at nå finalen i Istanbul.
Hamburger SV kom ellers planmæssigt foran efter et kvarters spil. Kroatiske Ivica Olic opsnappede en dybdebold, hvorefter han elegant løb fra det tunge Werder Bremen-forsvar, og kunne sende bolden i kassen via en blød bue over målmand Tim Wieses hoved. Derved stod det nordtyske mandskab allerede med et ben i finalen.
Werder Bremens midtbaneprofil, Diego, svarede dog igen allerede et kvarter senere. Efter et par kombinationer midt på banen, startede af brasilianeren selv, modtog han bolden i dybden. Han sørgede endnu en gang for at holde liv i Bremens finale-drømme, mens han samtidig fik smidt nogle forhindringer i Hamborgs ditto.
Diego var tæt på at fordoble hans scoringstotal kort før pausen, da han sendte et kvalificeret skud på træværket. Desværre for Werder Bremen var heldet ikke på deres side, og derfor måtte holdene gå til pause med et uafgjort resultat.
Kort efter pauseteen var gæsterne på spil igen. Et indlæg blev sendt ind i panden på Claudio Pizarro, der sikkert headede udeholdet på sejrskurs. Værterne kunne dog ånde lettet op, da linjevogteren havde hævet flaget for offside. Dommerens reaktion kom resolut derefter. Den tidligere Chelsea-spiller skulle dog få en hovedrolle senere i kampen.
Midtvejs i anden halvleg lykkedes det nemlig Claudio Pizarro at score på lovlig vis, da han modtog en bold på kanten af feltet. Han vendte rundt og kanonerede bolden mod mål. Derved sendte Pizarro Werder Bremen mod Istanbul, selvom han nok fik lidt hjælp af Werder-målmand, Frank Rost, som ikke må se sig selv helt uden chance, da han kunne følge bolden hele vejen.
Danske Michael Gravgaard kunne have kommet sin egen drøm til livs, da han steg til vejrs på et hjørnespark og headede bolden i nettet. Hans første mål I hamburger-trøjen blev dog annulleret, da målscoren fra førstehalvleg, Ivica Olic, havde begået frispark forinden.
Werder Bremen lukkede opgøret kort efter, da de fik hjørnespark efter en dårlig tilbagelægning fra Michael Gravgaard. Frank Baumann nåde indlægget før alle andre, og scorede derfor til 3-1.
Selvom Hamburger SV fik reduceret til sidst ved Ivica Olic, der derved blev dobbeltmålscorer, samt kastede alt hvad de havde frem, var det alligevel Werder Bremen der spillede sig i finalen. Det samlede resultat blev 3-3, og den Vesttyske fodboldklub gik derfor videre på reglen om udebanemål. I finalen skal de møde ukrainske Shakhtar Donetsk, der kvalificerede sig tidligere på aftenen.
Skriv et svar