Efter tre år udenbys, vender den 25-årige angriber, Søren Weibel, nu tilbage til Valby og klubben Frem. Senest blev han topscorer i Avarta, hvor han spillede i sidste sæson.
BK Frem fik sidste måned igen lov til at skrive kontrakter, og det har klubben igen udnyttet til at skrive endnu en kontrakt med en tidligere spiller, som vender tilbage til klubben.
Det er nemlig den 25-årige Søren Weibel, som nu igen kan trække i Frem-trøjen.
”Jeg var i vinterpausen på vej til at komme tilbage til Frem, men af mange forskellige grunde valgte jeg at vente et halvt år mere,” siger angriberen til klubbens hjemmeside.
Weibel har skrevet under på en toårig kontrakt med storkøbenhavnerne, og vender dermed hjem til Frem, efter 3 år væk fra klubben.
Skriv et svar