
Den rutinerede Nicolai Vollquartz skal dømme det første af to opgør i landspokalturneringen, når Esbjerg og FCK tørner sammen i Parken. Der kommer rutinerede øjne på de to mandskaber.
Når københavnerne imorgen byder esbjergenserne op til dans, bliver det med Nicolai Vollquartz som dommer. Den 43-årige Vollquartz er igang med sin 12. sæson som dommer i landets bedste række og imorgen dømmer han landspokal-semifinalen. Sidst Nicolai Vollquartz dømte et opgør mellem de to hold, endte kampen hele 6-0 til løverne fra hovedstaden.
I løbet af denne sæson har Vollquartz uddelt tre røde og treoghalvtreds gule kort, fordelt på atten kampe. Til onsdagskampen allierer han sig med Martin Wullf og Henrik Sønderby, som skal dømme kampen fra linjerne. Kenn Hansen bliver kampens 4. dommer.
Skriv et svar