Viborgs midtbanespiller David Rasmussen har lige siden sin ankomst til klubben været plaget af skader. I dag er det blevet nok for spilleren, og han indstiller derfor karrieren.
David Rasmussen havde stor succes i sin tid i Farum, og han blev solgt til udlandet. Det var tyske Hansa Rostock, der fik fingrene i den dengang talentfulde midtbanespiller. Succesen udeblev dog i det tyske, og han vendte derfor snuden hjemad til Danmark, hvor Viborg var den nye klub.
Her har David Rasmussen aldrig været den store succes grundet en masse skader. Skader, som i dag tvinger ham til at indstille karrieren.
David Rasmussen har opnået seks ligalandsholdskampe for Danmark.
Skriv et svar