![Dansk fodbold](https://www.totalbold.dk/wp-content/uploads/images/news_cats/Dansk fodbold.jpg)
En af Viborgs eneste lyspunkter i denne sæson har været Petter Furuseth. Han har gjort så meget væsen af sig i den kriseramte klub, at han nu er i flere storklubbers søgelys.
Efter fyringen af Anders Linderoth tidligere på måneden, har Petter Furuseth ikke været en glad mand. Da han tilbage i sommers skiftede til Viborg, var det med den grund, at han gerne ville genforenes med Anders Linderoth, som han spillet under i Hammarby.
Petter Furuseth har også offentligt fortalt, at han efter fyringen vil overveje sin fremtid i klubben, og at han har modtaget attraktive tilbud fra storklubber i Skandinavien.
“Der er tale om klubber, som passer til mit ambitionsniveau. Indtil videre forholder jeg mig til den treårige kontrakt, jeg har med Viborg, men man ved jo aldrig, hvad der sker i fremtiden. Ting kan gå hurtigt i fodboldverdenen,” lød det fra Furuseth til dagbladet.no.
Det er i dag blevet offentliggjort, at Viborg har ansat Hans Eklund som ny cheftræner.
Skriv et svar