Наши партнеры

Menu



Viborg forstærkes med Randers-spillere

Dansk fodbold

SAS Liga-bundholdet kunne i dag præsentere to nye forstærkninger fra Randers, der skal hjælpe dem i kampen om at undgå nedrykning.

Viborg kunne i dag præsentere Randers-spillerne Alex da Silva og angriberen Søren Ulrik Vestergaard. Alex da Silva har underskrevet en treårig aftale med viborgenserne, mens Søren Ulrik Vestergaard har sat sin signatur på en lejeaftale, der løber sæsonen ud.

”Vi er rigtig glade for, at vi har fået en aftale i stand med Alex da Silva. Han har gennem sin tid i Randers vist et højt niveau. Han tilfører vores trup en masse kvalitet og kan med sin hurtighed og sin gennembrudsstyrke give vores offensiv en ekstra dimension,” udtaler Steffen Højer til klubbens hjemmeside.

”Søren Ulrik Vestergaard passer perfekt ind den linje, vi fremover vil markedsføre VFF på. Han er ung, han har en rigtig god attitude inde på banen og har samtidig sine bedste fodboldår foran sig. Derudover har han allerede bevist, at han rummer kvaliteter, som berettiger ham til at spille med på højeste niveau, selv om han kun er 20 år. Og det gør ham alt i alt til et rigtig godt kort, som kan skærpe konkurrencen yderligere om pladserne i vores angreb,” siger Steffen Højer om Søren Ulrik Vestergaard, som han har sikret sig en købsklausul på.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu