Наши партнеры

Menu



Vejlenserne fik endelig en sejr

Dansk fodbold

Vejle skulle bruge 18 kampe på at hente en sejr, hvilket skete mod SønderjyskE, som nu ligger på sidstepladsen i ligaen. Vejlenserne vandt kampen med 3-2.

Alle odds var imod Vejle inden dagens opgør mod SønderjyskE, eftersom vejlenserne ikke havde vundet i deres seneste 17 opgør. Vejle startede kampen bedst, og derfor var det meget naturligt, at hjemmeholdet skulle bringe sig foran.

Efter en lille halv time blev Vejles Baba Collins nedlagt af Morten Avnskjold i det lille felt, hvorefter der omgående blev fløjtet for straffespark. Brian Nielsen var skytten, og han nettede sikkert med sin tredje scoring i sæsonen.

Godt og vel ti minutter efter værternes første scoring, var Baba Collins atter på spil. Han huggede bolden for Morten Avnskjold, og kort efter lagde han den for fødderne af Eduardo Delani, som iskoldt kunne bringe dem foran med 2-0.

Vejle-angriberen Baba Collins var i sandhed opsat på kampen i dag, idet han også var involveret i det tredje mål. Seks minutter efter målet til 2-0 kunne han nemlig rykke fri fra vejlensernes venstrekant og resolut sende bolden i netmaskerne til de overbevisende cifre 3-0.

SønderjyskE svarede dog prompte igen denne gang, hvor John Jairo Mosquera bragte gæsterne på måltavlen minuttet efter. I anden halvleg kom udeholdet endnu en gang på tavlen.

Jesper Kjærulf fik reduceret fire minutter inde i anden halvleg. SønderjyskE nåede dog aldrig at komme i nærheden af en sejr, hvilket også skyldtes, at Anders Egholm blev præsenteret for et direkte rødt kort fem minutter før tid.

Kampen endte med en 3-2-sejr til Vejle, som altså behøvede 18 kampe, før sejren kom i hus. Med sejren rykker Vejle op på tiendepladsen. Sønderjyderne ligger nu placeret på 12. og sidstepladsen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu