Vejle Boldklubs formand Lars Skou og næstformand Jørgen Pedersen træder ud af bestyrelsen. Det sker, i følge Vejle Amts Folkeblad, efter et oprør i bestyrelsen.
Den vejlensiske forretningsmand Lars Skou var i 2004 med i den gruppe, der i Vejle Boldklub lancerede en fire-punkts-plan. Planen gik på et nyt stadion, oprykning til SAS Ligaen, indtægter udover fodbolden og en ny sponsorstrategi. Disse ting må siges at være lykkedes, men Lars Skou, som i 2005 blev udnævnt som formand, året efter at han var med i den nævnte gruppe, har nu forladt bestyrelsen. Det samme har næstformand Jørgen Pedersen.
Ifølge Vejle Amts Folkeblads oplysninger er det Lars Skous egenrådige ledelsesstil, der er kilden til uroen. Angiveligt skulle de resterende bestyrelsesmedlemmer have stillet ham det ultimatum, at de selv ville træde ud, hvis ikke han ikke af egen vilje ville forlade formandsposten.
Lars Skou og Jørgen Pedersen ejer tilsammen 10 procent af Vejle Boldklubs samlede aktiekapital. Den nye bestyrelse forventes præsenteret på en generalforsamling senere i dag.
Skriv et svar