Наши партнеры

Menu



Vejle rykkede ned med sejr i bagagen

Dansk fodbold

Vejle Boldklub var inden dagens møde med AGF sikre på at rykke ned i 1. division, men det forhindrede ikke spillerne i at give sig fuldt ud. Vejlenserne sejrede således 2-1.

Den første store chance i kampen tilfaldt gæsterne fra AGF, da Sanel Kapidzic var alene med Jimmy Nielsen, men han formåede ikke at passere Nielsen, som reagerede flot i situationen.

Vejlenserne kom frem til flere mindre muligheder, men skarpheden manglede i sidste instans. Dermed var pausestillingen 0-0.

I anden halvleg skulle man små tyve minutter ind, da Eduardo Delani Santos Leite scorede til 1-0 for hjemmeholdet, som virkede langt mere opsatte på at hente samtlige tre point i anden halvleg.

Med et kvarter tilbage af kampen fik Adda Djeziri fordoblet føringen, men der skulle blot spilles fem minutter yderligere, før AGF’s Jesper Blicher pludselig fik reduceret.

Men AGF’erne, som jagtede femtepladsen, formåede ikke at score flere mål i kampen. Dermed måtte de nøjes med sjettepladsen i SAS Ligaen, mens Vejle altså ender på ellevtepladsen et point foran AC Horsens, som sammen med Vejle, rykker ned.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu