Manchester Uniteds keeper, Edwin van der Sar, vendte retur til det hollandske landshold i kampene mod Island og Norge, men nu takker han altså af endnu en gang.
Edwin van der Sar tog beslutningen om et landsholdsstop, da Holland overraskende røg ud til Rusland i kvartfinalen ved sommerens EM-slutrunde.
Derfor var det en motiveret målmand der vendte retur til VM-kvalifikationskampene, for at hjælpe sit hjemland.
Den naturlige førsteholdsmålmand, Maarten Stekelenburg, var skadet optil disse kampe, så der var ikke rigtig andre muligheder end at spørge om et comeback.
Som bekendt, vandt Holland begge kampe og van der Sar nappede to clean sheets.
“Jeg er meget glad for dette farvel. Jeg vidste, at det var sidste gang, så jeg ønskede at slutte bedre end mod Rusland under EM 2008. Det lykkedes.”, siger van der Sar ifølge ESPN.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar