Manchester Uniteds hollandske keeper Edwin Van der Sar, proklamerer nu sit landsholdsfarvel efter EM 2008.
Hollands landsholdsmålmand Edwin Van der Sar, har udtalt, at han stopper efter EM 2008. Van der Sar, der indtil videre har spillet 121 landkampe føler, at det ville være en perfekt afslutning på hans karriere i den orange trøje.
”Jeg stopper på landsholdet efter EM, det er ved at være tid,” sagde Van der Sar til den hollandske radiostation Radio 538.
Van der Sar fik sin landsholdsdebut tilbage i 1995, og har siden deltaget i hele fem internationale slutrunder. Van der Sar er også den spiller i Holland, der har repræsenteret sit land flest gange.
Van der Sar og resten af Hollands landshold, mangler bare en enkelt kamp for at kvalificere sig til EM 2008, og med kampe mod Luxembourg og Hviderusland tilbage ser chancerne gode ud.
Manchester United-målmandens kontrakt udløber denne sommer, men der arbejdes intenst på en kontraktforlængelse.
Skriv et svar