
Den aldrende keeper, Edwin van der Sar, forsikrer, at han sætter et solidt punktum for landsholdskarrieren, når kampen mod Norge er afviklet.
Den hollandske målmand Edwin van der Sar takkede i sommers af på det hollandske landshold, da EM-slutrunden var færdigspillet, men grundet skader hos landsholdets andre keepere, Maarten Stekelenburg og Henk Timmer, fik landstræner Bert van Marwijk overtalt van der Sar til at vogte målet i denne ene kamp.
Dette fik spekulationerne til at ulme, men van der Sar understreger, at kampene mod Island og Norge forbliver hans to sidste i landsholdstrøjen.
”Jeg havde jo ventet, at jeg ville kunne læne mig tilbage lige nu, men det bliver bare denne ene gang. Efter kampen mod Norge er det virkelig forbi,” forsikrer Edwin van Saar over for Sportwereld.nl.
Holland tørner sammen mod Island den 11. oktober, mens Norge venter den 15. oktober.
Skriv et svar