Наши партнеры

Menu



Van Basten overtager Ajax-trænersædet

Andet fodbold

Marco van Basten, der i øjeblikket er Hollands landstræner, forlader efter sommerens EM-slutrunde posten, hvorefter han vil overtage trænersædet i Ajax Amsterdam.

Ajax Amsterdam oplyste i dag, at den tidligere storspiller i netop Ajax og italienske AC Milan, Marco van Basten, ifølge klubben vil underskrive en fireårig aftale, når han tiltræder efter sommerens EM-slutrunde, hvor han står i spidsen for sit nuværende mandskab, det hollandske landshold.

Van Basten blev allerede tilbage i efteråret sat i forbindelse med klubben, eftersom den daværende træner Henk Ten Cate skiftede til Chelsea, men dengang afviste Basten prompte, da han ikke mente, at han kunne have en dobbelt rolle som både landstræner og klubtræner. I december måned offentliggjorde Basten, at han ønskede at stoppe som landstræner efter EM.

Den 43-årige Marco van Basten har stået i spidsen for det hollandske landshold i fire år.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu