Наши партнеры

Menu



Van Basten: Milan har et gammelt hold

Italiensk fodbold

Den nuværende Ajax-træner Marco van Basten mener, at Milan-spillerne er for gamle, hvilket er derfor, det er Inter, som regerer i den italienske Serie A.

Den tidligere Milan-spiller Marco van Basten er skuffet over sit gamle hold, der med nederlaget mod lokalrivalerne Inter nok må vinke farvel til det italienske mesterskab i denne sæson.

Marco van Basten spillede seks sæsoner i Milan i klubbens storhedsperiode i midthalvfemserne, ind til en skade satte en hurtig stopper for hans spirende karriere. I Milan var han en del af den hollandske angrebstrio, der også bestod af Ruud Gullit og Frank Rijkaard, hvor de sammen udgjorde en magtfaktor i Serie A. En position som van Basten mener, Inter har overtaget.

“Jeg har fået det indtryk, at de er blevet lidt for gamle til at dominere, som vi gjorde engang,” siger Marco Van Basten ifølge The Independent og fortsætter:

“Nu til dags er det Inter, som styrer Serie A, og det er skuffende at se.”

I sin position som Ajax-træner er van Basten gået over i den helt anden grøft, da han har satset på et ultraungt hold. En handling, der altid har kendetegnet Amsterdam-klubben.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu