Наши партнеры

Menu



Valencia stak af med første kamp i Super Cuppen

Spansk fodbold

Selvom Ruud van Nistelrooy var i målhumør og nettede to gange for kongeklubben, var det Unai Emery og det tidligere kriseramte Valencia, der kunne se sig selv som sejrherrer i den første runde af den spanske Super Copa.

Valencia snuppede den første kamp af to, da de igår besejrede Real Madrid på Mestalla. Her var det dog Ruud van Nistelrooy der startede bedst ud, da han allerede efter små 14 minutter kunne afslutte godt fra en spids vinkel efter vagt forsvarsspil fra Miguel. Det var først i anden halvleg, at Valencia kom på lige fod med Los Blancos igen.

Her kunne den tidligere Real Madrid-spiller, Juan Mata, udligne efter 11 minutters spil af den sidste halvdel af kampen. Kort tid efter var det EM-topscoreren David Villa, der med et veltimet hovedstød snød Iker Casillas og hovedstadens forsvar.

Dette var dog ikke det sidste man så fra hverken Valencia eller Real Madrid. Med Sergio Ramos og Arjen Robben på banen frem for Michel Salgado og Robinho, kom der straks mere gang i offensiven hos Real Madrid, der kampen igennem ikke var det dominerende hold.

Med et flot, langt løb hele vejen op af venstrekanten forbi det valencianske forsvar, kunne Robben se sit indlæg ligge sig til rette foran landsmanden Ruud van Nistelrooy, der igen bragte lighed i regnskabet.

Ni minutter før tid rendte Valencia dog alligevel med den første kamp, da en indskiftet Vicente sendte sin klub af sted med det bedste udgangspunkt før næste runde, der som en selvfølge bliver spillet på Santiago Bernabeu i Madrid.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu