
Efter de seneste dages semifinaler står det nu klart, at finalen i den spanske pokalturnering, Copa del Rey, i år kommer til at stå mellem Valencia og Getafe.
Det er vidst efter, at Valencia CF her til aften slog FC Barcelona med 3-2, hvilket var nok til en plads i finalen. Her møder de altså Getafe CF, som i går spillede 1-1 mod Real Zaragoza, hvilket også var, hvad der skulle til for at indløse billet til finalen i Copa del Rey, som den spanske pokalturnering hedder.
Kampen kommer altså til at stå mellem to hold, som begge er at finde i midten af den bedste spanske række, La Primera Division, og som begge ledes af to koryfæer fra førnævnte Barcelonas legendariske Dream Team-epoke i starten af halvfemserne; Ronald Koeman og Michael Laudrup.
Sidst holdene mødtes, var den 17. februar i år, hvor det på Getafes hjemmebane, Coliseum Alfonso Perez, blev til et opgør uden scoringer.
Pokalfinalen spilles den 16. april på Santiago Bernabeu i Madrid.
Skriv et svar