Manchester United skulle angiveligt have budt 110 millioner for angriberen i Sampdoria, Fabio Quagliarella.
For tiden er angriberen Fabio Quagliarella et af de varmeste navne i italiensk fodbold, men han skulle nu være klar til at forlade Italien og Serie A. De engelske mestre, Manchester United, skulle ifølge Gazzetta dello Sport være klar med et bud på 110 millioner kroner for angriberen, der selv gerne vil skifte til De Røde Djævle.
”Manchester United er en stor klub, og ender det sådan, vil jeg gerne til Premier League. Det er en fascinerende og smuk liga,” sagde Quagliarella til avisen.
Sampdoria skulle dog ikke umiddelbart være klar til at sælge angriberen, men da klubben kun ejer halvdelen af angriberen, og Udinese den anden, så kan de alligevel blive tvunget til et salg. Udinese skulle nemlig være klar til at slippe deres del af angriberen, som flere italienske storklubber også er interesserede i.
I denne sæson scorede Quagliarella 13 mål i 35 kampe for Sampdoria. Han har også fået sin debut på landsholdet, hvor han har scoret to mål i tre kampe.
Skriv et svar