
Manchester United må undvære deres topscorer Wayne Rooney i kampen lørdag mod Bolton.
Den engelske landsholdsspiller pådrog sig en skade i sin ene læg i Englands nederlag til Ukraine i VM-kvalifikationskampen i sidste uge.
Udover Rooney risikerer Man United også at undvære bulgarske Dimitri Berbatov, der netop er blevet far for første gang. I den forbindelse får Berbatov muligvis fri fra kampen mod Bolton.
Sir Alex Ferguson kan dog glæde sig over, at han igen har rutinerede Edwin van der Sar til rådighed i målet og han kan få sæsondebut for De Røde Djævle, hvis han foretrækkes frem for Ben Foster, som har afløst van der Sar i målet hidtil.
Skriv et svar