
Manchester United spolerede her til aften Arsenals Champions League-finaledrømme, da de overbevisende sejrede med 3-1, hvor især Cristiano Ronaldo viste sprudlende spil.
Gæsterne fra Manchester United havde her til aften det bedste udgangspunkt, inden kampen blev fløjtet i gang, fordi man i det første møde mellem de to mandskaber, havde vundet 1-0.
United fortsatte, hvor de slap fra det første møde, da de sad solidt på spillet fra start, trods affæren blev udspillet på Arsenals hjemmebane. United behøvede blot otte minutter, før de kunne bringe sig i spidsen.
Den talentfulde Arsenal-forsvarer, Kieran Gibbs, var uheldig i det lille felt, da han af to omgange gled inde i feltet, hvilket gav Ji-Sung Park en scoringsmulighed, da han var alene med målmanden. Denne mulighed udnyttede han sikkert ved at sparke højt op i nettaget til 1-0.
Tre minutter senere led The Gunners en endnu værre skæbne. Cristiano Ronaldo gjorde klar til at eksekvere et frispark med sit vanlige tilløb, og fra 30 meters afstand skyd han direkte på mål i venstre side for Manuel Almunia i Arsenal-målet, som ikke så heldig ud i situationen, da han med en bedre timing kunne have reddet skuddet.
I anden halvleg kom Arsenal bedre med i kampen, men kendetegnet ved første halvlegs presspil, der ikke førte til noget reelt, fortsatte. I stedet kunne The Red Devils udbygge føringen efter en times spil. United-offensiven slog kontra, hvor Ji-Sung Park spillede bolden videre til Wayne Rooney, som derefter smart spillede bolden videre til Ronaldo på tværs. Den portugisiske spiller udnyttede sikkert chancen til 3-0.
Med godt en halv time igen blev danske Nicklas Bendtner skiftet ind til fordel for Theo Walcott. Danskeren kom til en stor chance, hvor han ramte sidenettet, men senere kom hans mandskab også på måltavlen.
Uniteds Darren Fletcher tacklede bolden ud af fødderne på Cesc Fabregas, men i samme forbindelse fik han også nedlagt spilleren klodset. Dette takserede kampens dommer, Roberto Rosetti, til et straffespark, og ikke nok med det, så blev Fletcher præsenteret for et direkte rødt kort, hvilket skabte stor røre på United-bænken, hvor Sir Alex Ferguson var oppe i det røde felt.
Robin van Persie var manden, som skulle forsøge, at bringe værterne på måltavlen, og det gjorde han uhyre sikkert, da han sparkede bolden op i højre hjørne uden chance for Van der Sar.
Kampen bød ikke på flere mål, og dermed vandt Manchester United kampen med 3-1, hvilket giver en samlet sejr på 4-1. De rødblusede har derfor sikret sig en billet til finalen i Rom, som finder sted den 27. maj. I morgen vil det blive afgjort, om modstanderen enten hedder Chelsea FC eller FC Barcelona, når den anden semifinalekamp skal have fundet sin vinder.
Skriv et svar