Sir Alex Ferguson og Nemanja Vidic er i dag blevet kåret til henholdsvis månedens manager og månedens spiller for januar måned.
Manchester United havde en fremragende januar måned, hvor det blev til fem sejre over Chelsea, Wigan, Bolton, West Bromwich og Everton, og i alle kampe formåede Premier League-førerholdet at holde modstanderen fra at score. De flotte præstationer var nok til, at Alex Ferguson i dag blev kåret til månedens manager af det engelske fodboldforund, FA.
Månedens spiller skal også findes i Manchester United, hvor Nemanja Vidic var en del af det forsvar, der holdt modstanderne fra at score i samtlige fem kampe i januar måned. Desuden scorede den serbiske forsvarsspiller selv i kampene mod Chelsea og West Bromwich.
Det er første gang, at Vidic modtager hædren som månedens spiller, mens det var 22. gang, at Alex Ferguson modtog prisen som månedens træner.

d. 21/08/2026 13:54 |
Skriv et svar