Наши партнеры

Menu



United ærer legende med 100 år gamle trøjer

Engelsk fodbold

Den engelske storklub Manchester United vil i næste sæson bære trøjer, som ligner de trøjer, de spillede med for 100 år siden. Dette sker, fordi man vil ære en gammel klublegende.

Manchester United har efterhånden haft mange legender i klubben, men én af de første store stjerner hed Billy Meredith. Meredith havde tilbage i starten af 1900-tallet ved siden af sin fodboldkarriere også sin egen sportsbutik.

Inden FA Cup-finalen i 1909 designede han en ny klubtrøje, og det er dét design, som United har bedt trøjesponsoren Nike om at efterligne, når de skal sammensætte næste sæsons trøjer.

”Klubben følte, at den gamle trøje var den perfekte måde at markere 100 års succes,” beretter en kilde fra Uniteds direktionsgange ifølge The Daily Mirror.

Den oprindelige trøje var hvid med en dyb V-udskæring med rødt bånd. Men storklubben har dog bedt Nike om, at bytte om på disse farver, så de ligner klubbens almindelige hjemmebanefarver.

Trøjerne vil også blive kreeret i et mere moderne materiale i forhold til det oprindelige, hvor man benyttede bomuld.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu