Efter at have lejet angriberne, Sergei Dadu og Christan Olsen ud, har FC Midtjylland nu hentet frisk blod til den forreste kæde. Han kommer fra Örgryte, og navnet er Ken Fagerberg.
Den kun 19-årige Fagerberg er en ombejlet herre i det svenske, hvor han anses som et stort talent, og Sampdoria har tidligere angiveligt været interesseret i angriberen. FC Midtjylland har da også givet vis måtte op med den store pengepung for at købe ham fri. Et køb, hvor midlerne fra klubbens salg af Simon Poulsen til AZ Alkmaar åbenbart er blevet brugt godt.
“Det handler om så mange penge, at det ikke kunne gå at sige nej. Desuden har vi lyttet til Kens ønske, og han var vældig opsat på at komme af sted,” siger Örgrytes talsmand, Lars Ranäng til Örgrytes hjemmeside.
På trods af det prominente køb, er det ikke meget den unge svensker kender til sin kommende arbejdsgiver, som han efter al sandsynlighed skriver under med i morgen. På spørgsmålet om, hvad han kender til klubben svarer han:
“Faktisk ingenting. Jeg har hverken talt med træneren eller andre. Jeg ved bare, at de har set mig i nogle kampe og på nogle optagelser.”
Det er ventet, at Örgryte vil prøve at lokke den i forvejen udsete Fagerberg-erstatning; FC Københavns angriber, Marcus Allbäck, til Sverige inden for dette transfervindue, ved hjælp af de penge man har fået ud af Fagerberg-salget.
Skriv et svar