
Den unge FC Midtjylland-ulv, Mads Albæk, er skadefri og kan derfor gøre comeback på U19-landsholdet.
FC Midtjyllands talentfulde angriber, Mads Albæk, fik for ti uger siden en slem knæskade. Skaden betød, at han skulle gennemgå en operation, og nu er han atter klar til at repræsentere FCM- samt det danske U19-landshold.
”Mads har trænet fuldt med i små to uger nu. Han får omkring 70 minutter mod Nordsjælland, så han når at få noget kamptræning i benene før næste uges U19-landsholdssamling i Vildbjerg,” siger FC Midtjyllands-træner Kenneth Andersen til klubbens hjemmeside.
”Det er klart, at man er sat tilbage efter at have været udenfor siden uge 29. Men han har trænet fuldt med i halvanden uge nu, og vi er glade for at have han tilbage i fuldt vigør,” forsætter han.
Albæk satte sin signatur på en kontrakt frem til 2012 i januar måned.
Skriv et svar