
Den unge Brøndby-kant, Tobias Mikkelsen, skal opereres for sportsbrok. Tobias gennemgik samme operation i efteråret, dengang var det i højre lyske, den her gang skal den venstre lyske opereres.
Siden Tobias blev opereret i højre lyske, har han spillet uden smerter i den og dengang gik den forholdsvis ukomplicerede operation da også så godt, at teknikeren allerede efter to uger kunne løbetræne.
”Sidst var jeg jo allerede i gang efter 14 dage, og en måned efter operationen trænede jeg fuldt med. Hvis det kan foregå lige så problemfrit denne gang, kan jeg se frem til at deltage 100 % i opstarten, og så skulle lyskeproblemerne også være fortid,” siger Tobias til Brøndbys hjemmeside.
Skaden opstod under Brøndbys 1-1-kamp mod Viborg på Brøndby Stadion.
Skriv et svar