Наши партнеры

Menu



Ung AGF'er skifter til Fredericia

Dansk fodbold

AGF’s unge Martin Mikkelsen skifter til Frederica FC. Martin Mikkelsen ønsker fast førsteholdsfodbold. Et ønske, som han forventer at indfri i 1. divisionsklubben Fredericia. Brian Steen Nielsen beklager spillerens exit fra det århusianske.

Til sommer udløber Martin Mikkelsens kontrakt med AGF. Trods elleve lange år i den jydske klub, er den lille portion førsteholdsfodbold, som han er blevet tildelt ikke nok til at holde ham i klubben. Martin Mikkelsen ønsker erfaring.

“Jeg vil gerne spille fast på et førstehold. Fredericia er en ambitiøs klub, og jeg kommer til at spille på et rimeligt højt niveau. Hvis jeg havde været to år yngre, havde det måske været anderledes, men jeg er 22 år, og jeg vil gerne have noget mere erfaring, og det får man kun ved at spille fast,” fortæller han til AGF’s hjemmeside.

Sportschef Brian Steen Nielsen beklager skiftet.

“Det er ærgerligt, at Martin har valgt at skifte klub, for jeg synes, at han har været inde i en god udvikling på det seneste. Men han har ønsket nye udfordringer, og det skal han have al mulig held og lykke med. Vi har været glade for hans indsats i AGF. Han har spillet mange år i klubben, og nu gælder det om, at vi sammen får sluttet det af på en god måde.”



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu