Наши партнеры

Menu



UEFA: Større lighed mellem rige og fattige klubber

Andet fodbold

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, arbejder i øjeblikket på at skabe mere rimelige forhold mellem de rigeste og fattigste klubber.

UEFA vil skabe bedre forhold for de fattige klubber, så forskellen på disse og de rige klubber ikke er lige så stor.

Forbundet arbejder blandt andet på et forslag om, at lægge en særlig skat på de dyreste spillere, hvilket således kan få en indflydelse på Europas rigeste klubber, skriver Financial Times

Begrebet luksusskat skal benyttes for at omfordele midler til fattigere klubber, så man oplever en mindre forskel mellem de bedste og næstbedste klubber.

Årsagen til disse mulige tiltag er, at man frygter, at klubber som Real Madrid, Manchester United samt Manchester City, dominerer for meget på markedet.

Forslaget blev nedskrevet efter en studietur til USA, hvor man i Major League Baseball netop har et lønloft, hvor klubberne vil blive beskattet for det, de ofrer ud over det. Disse indtægter bliver derefter videregivet til de andre klubber.

UEFA-talsmanden William Gaillard siger dog, at lønloftet bliver for vanskeligt at administrere, når der både er tale om hjemlige og europæiske turneringer, som vil påvirke lønningerne.

Gaillard fortæller dog i samme forbindelse, at der er behov for omgående handling, da en række spanske klubber er i alvorlig økonomisk krise. Valencia er blandt andre i store gældsproblemer, hvilket betyder, at klubben kan blive nødsaget til at sælge stjernespillerne David Villa og David Silva.

UEFA-talsmanden afviser samtidig, at forslaget skulle have til hensigt, at svække den engelske Premier League, som for tiden er den dominerende europæiske liga, hvilket blandt andet kan ses på de otte tilbageværende hold i Champions League, hvoraf fire af holdene er Premier League-mandskaber.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu