Наши партнеры

Menu



UEFA godkender kamp – FCK protesterer

Champions League

UEFA har udtalt, at sikkerheden i Jerusalem er god nok til at FCK’s Champions League-kamp kan spilles. Men det er FCK ikke tilfreds med, og det har fået Flemming Østergaard til at klage.

Kort efter at UEFA godkendte sikkerheden i Jerusalem protesterede FC København over at skulle spille i den uroplaget by.

Den 7. august skal FC København til Jerusalem for at spille Champions League-kvalifikation mod Beitar Jerusalem, men løverne er ikke trygge ved tanken om at spille i hovedstaden, efter seneste tids krigshandlinger. Nu prøver FC København igen, at få UEFA til at flytte kampen.

“Vi vil gennemgå de karantænedomme de har fået i Beitar, og vi vil gennemgå udenrigsministeriets bekendtgørelser omkring advarsler til vores fans. Og så vil vi have en nærmere forklaring på UEFA’s afgørelse, så vi er hundrede procent sikre på, at sikkerheden er i orden,” udtalte FC Københavns bestyrelsesformand, Flemming Østergaard til politiken.dk

DBU’s informationschef, Lars Berendt, giver FCK ret i, at det er meget risikabelt at spille nede i Israel, men han er mest bekymret over tilskuernes sikkerhed.

“Vi deler FC Københavns bekymring og har bistået FCK i deres holdning til, at kampen burde spilles et andet sted. Vi har bemærket, at der er tale om en meget hård disciplinærstraf overfor klubben. Beitar har fået en karantæne, som er en af de alvorligste vi har set et nationalt forbund implementer overfor en af sine klubber i mange år. Baggrunden for karantænen er ekseptionel hård, DBU’s turneringsafdeling vurderer, at det er en af de alvorligste sager i adskillige år,” sagde Berendt til politiken.dk.

Relateret nyhed:

Udenrigsministeriet giver FCK fans en advarsel



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu