De danske mestre fra AaB, fik i onsdagens Champions League-kamp vist Michael Beauchamp ud, men det var ikke ham der begik forseelsen, herimod var Michael Jakobsen synderen bag. Dette har UEFA nu rettet op på.
Den italienske dommer, Matteo Simone Treffolini, der dømte Champions League-kampen mellem Celtic og AaB, begik tydeligvis en fejl, da han valgte at vise Michael Beauchamp ud i kampens slutning.
I virkeligheden var det nemlig overhovedet ikke AaB’s australier, men i stedet den unge dansker, Michael Jakobsen der i sidste øjeblik trak nødbremset, og dermed var berettiget for udvisningen, i stedet for Beauchamp.
Dette har UEFA i dag gået ind og rettet, efter AaB indsendte en klage, og dermed har fodboldforbundet ophævet Michael Beauchamps automatiske karantæne.
Til gengæld har det europæiske fodboldforbund sendt sorteper over til Michael Jakobsen, der oprigtigt har fået den ene spilledags karantæne, som hvis ikke UEFA havde grebet ind, var tilfaldt Beauchamp.
Dette betyder at Michael Jakobsen ikke kan spille i AaB’s næste Champions League-opgør, når de tager imod de forsvarende mestre fra Manchester United.

d. 18/10/2025 22:58 |
Skriv et svar