
UEFA har tidligere luftet ideen om et lønloft i de europæiske klubber, og det ser den italienske klub Milan gerne vedtaget.
De europæiske klubber har de senere år brugt flere og flere penge på lønninger, og det har skabt en større afstand mellem top og bund, mens nogle klubber også har været på konkursens rand. UEFA har også tidligere været uge med et forslag om at indføre et lønloft i europæiske klubber, ligesom man ser det i USA. Det forslag møder nu opbakning fra den italienske klub Milan.
“Jeg mener det vil være en god idé at have et lønloft, som man ser det i USA. Det diskuteres i UEFA, og det bliver indført i Champions League før eller senere,” siger direktør Adriano Galliani til Gazzetta dello Sport.
Flere store klubber har dog allerede været ude at kritisere forslaget, som de mener strider imod EU-lovgivningen.
Skriv et svar